41 kirke-medlemmer med dødsflyet

En indonesisk kirke er ramt af stor sorg - flere af dens medlemmer var på det forulykkede AirAsia-fly

De første lig efter AirAsia-tragedien er ankommet til en militærbase i Surabaya i Indonesien. I samme by sidder de pårørende til 41 kirkemedlemmer, som var med på flyet, og venter på svar om deres kære. Foto: AP
De første lig efter AirAsia-tragedien er ankommet til en militærbase i Surabaya i Indonesien. I samme by sidder de pårørende til 41 kirkemedlemmer, som var med på flyet, og venter på svar om deres kære. Foto: AP

En kirke fra Indonesiens næststørste by Surabaya er blevet ramt af en forfærdelig tragedie.

41 af kirkens medlemmer var nemlig om bord på fly 8501 fra AirAsia, som søndag styrtede ned i havet ud for Indonesien. Det skriver nyhedsbureauet AP.

De efterladte efter AirAsia-tragedien må udstå en forfærdelig ventetid, imens redningsarbejdere forsøger at bjærge deres kære. Foto: AP Krig & katastrofer Flytragedien: Lig holdt hinanden i hånden

Indtil videre er blot syv lig blevet bjærget efter flystyrtet, og imens uvejr besværliggør bjærgningsarbejdet, er 100 af kirkemedlemmernes pårørende forsamlede i en af Surabayas lufthavne for at bede for deres kære.

125 af de pårørende havde planlagt at rejse til Pangkalan Bun for at hjælpe med at identificere ligene. Men myndighederne vurderede, at det ville besværliggøre arbejdet.

Derfor har de pårørende i stedet afgivet blod, så dna-test kan være med til at fastslå de dødes identitet.