43 migranter i båd med kurs mod spansk øgruppe er druknet

Ifølge spansk ngo kom båd med migranter i havsnød søndag morgen. Blandt de omkomne er tre spædbørn

Følg Krig & katastrofer

43 migranter, deriblandt tre spædbørn, meldes druknet, efter at deres båd søndag kæntrede ud for kysten ved Tarfaya i det sydlige Marokko.

Ti personer fra den kæntrede båd er reddet i land i live.

Det oplyser den spanske organisation Caminando Fronteras ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ngo'en har de seneste år været med til at redde mange menneskeliv ved at informere kystvagter og andre redningstjenester om både med migranter, der er kommet i havsnød.

Overlevende fra båden anmodede om hjælp tidligt søndag morgen og var i kontakt med redningstjenester i to timer.

- Det varede timer for myndigheder (i Marokko, red.) at lokalisere båden og indlede en redningsindsats, siger Caminando Frontereas.

Ifølge ngo'en er kun to af de 43 omkomne blevet fundet.

Båden var på vej mod De Kanariske Øer, der er en del af Spanien, cirka 100 kilometer fra det sted, hvor den kæntrede kort tid efter at have påbegyndt turen.

Ifølge hjælpeorganisationen Alarm Phone, der kommer migranter i havsnød til undsætning, gik der 11 timer fra det første nødopkald, til redningsindsatsen blev sat i gang fra Marokko.

- Tabet af menneskeliv kunne have været forhindret, lyder det fra Alarm Phone ifølge nyhedsbureauet dpa.

Mange migranter fra Afrika, som forsøger at nå frem til Europa i håb om et bedre liv, rejser via Marokko i det nordlige Afrika. Men mange mister livet undervejs.

Ifølge Caminando Fronteras mistede over 4000 migranter i 2021 livet i forsøget på at nå frem til den spanske kyst. Det er over dobbelt så mange som i 2020. Størstedelen af ligene bliver aldrig fundet.

Organisationen siger, at tallene for omkomne og forsvundne er de højeste, siden de begyndte at registrere dem i 2015.

Tallene fra den private organisation er langt højere end tal fra FN's Internationale Organisation for Migration, som sidste år registrerede 1279 omkomne eller savnede migranter på vej til Spanien fra Nordafrika.

Det spanske indenrigsministerium siger, at mindst 37.385 migranter uden indrejsedokumenter ankom til Spanien sidste år.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+