Tusindvis og atter tusindvis af russere bliver i øjeblikket inddraget i en krig, som de slet ikke ønsker at være en del af.
Og mange af dem er desperate. Det viser nye tal, som Ukraine har givet til The Guardian.
Her fremgår det, at der siden hotlinen blev indviet 15. september, har været 6543 russere med håb om at overgive sig og få et bedre liv. Væk fra krig, død og ødelæggelse.
Samtidig har The Guardian fået lov til at bringe et af de opkald fra en desperat russer, der hellere vil overleve end at drage i krig imod Ukraine.
Artiklen fortsætter under billedet ...
På vej i krig
Og her hører man, hvordan en medarbejder tager telefonen og får en nervøs og desperat soldat i røret.
- Hej, de gav mig det her nummer. De siger, at man kan overgive sig frivilligt her. Jeg er på vej til Kherson, lyder det i røret.
- Er du allerede mobiliseret? Er du allerede i militæret?
- Ja, vi er blevet mobiliseret, og vi vil snart blive sendt til Kherson, svarer soldaten.
Efterfølgende bliver han guidet at finde en telegram-gruppe med navnet 'I want to live', hvor han så skulle give sine informationer til de ansvarlige. Men han var tydeligvis stadig hunderæd.
- Når det ukrainske militær kommer, skal jeg så ned på knæ? Hvordan overgiver jeg mig?, spørger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Asyl?
Dernæst forsøger han at få svar på, hvad der kommer til at ske med ham, når han så kommer til Ukraine, og der får han at vide, at han vil kunne søge asyl i landet, Holland eller Frankrig.
Hotlinen er et projekt, der er sat i verden for at hjælpe russiske krigsfanger til at få en god behandlng. Men det er fortsat uklart, hvad der helt præcist sker med de mennesker, der ender med at gøre brug af tilbuddet.