Annonce:
Annonce:

67 dræbt i protester mod modtager af Nobels fredspris

Etiopien er ramt af protester mod landets premierminister, der tidligere i oktober modtog Nobels fredspris

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

67 personer er blevet dræbt under voldsomme uroligheder, der er brudt ud i Etiopien.

Urolighederne begyndte med protester mod landets præsident, Abiy Ahmed, men har hurtigt udviklet sig til voldelige sammenstød mellem etniske grupper.

Det oplyser det lokale politi sent fredag aften dansk tid.

Blandt de dræbte er fem politibetjente, oplyser Kefyalew Tefera, der er politichef i Oromia-regionen.

- Det samlede antal dræbte i Oromia er 67, siger han.

Antallet af dræbte i forbindelse med protesterne er de seneste dage steget eksplosivt.

Det er sket, efter at den etiopiske aktivist Jawar Mohammed har anklaget premierministeren for at opføre sig som en diktator. Samtidig har han luftet tanken om at udfordre Abiy Ahmed ved det etiopiske valg næste år.

Abiy Ahmed modtog tidligere i oktober Nobels fredspris for at skabe fred med Etiopiens mangeårige fjende, nabolandet Eritrea.

Annonce:

Ifølge Jawar Mohammed har de etiopiske sikkerhedsstyrker forsøgt at dræbe ham. Anklagen afvises af politiet.

Politiet oplyser, at protesterne er begyndt at ebbe ud i hovedstaden Addis Abeba og i de fleste andre områder af Oromia-regionen.

Men ifølge Amnesty International var der sent fredag aften fortsat meldinger om voldelige sammenstød.

Etiopiens forsvarsministerium oplyser, at der er indsat styrker på syv lokationer, som skal sikre ro og orden. Det skriver det statsejede medie Fana.

Jawar Mohammed krediteres for at stå bag de protester, der sidste år fik Abiy Ahmed til magten.

Men aktivisten er den sidenhen blevet stærkt kritisk over for premierministeren, som han anklager for at bruge diktatoriske metoder.

- Han (Abiy Ahmed, red.) forsøger at intimidere folk. Selv dem, som hjalp ham til magten, hvis de er uenige med hans politiske positioner eller ideologier, siger Jawar Mohammed.

- Intimidering er begyndelsen på et autoritært styre.

Annonce:

Kritikken viser en splittelse blandt premierministerens støtter, som potentielt kan spænde ben for hans forsøg på at blive genvalgt til en femårig regeringsperiode ved valget i maj 2020.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: