7-årig dræbt af tornado

En 7-årig dreng er det seneste offer på listen, efter voldsomme storme og tornadoer har hærget det midterste og sydlige USA

Flere hjem i byen Clarksdale i Mississippi er blevet smadret til ukendelighed af det voldsomme vejr. (Video: AP)

Dødstallet stiger, efter kraftige storme og tornadoer onsdag ramte Arkansas, Indiana, Mississippi og Tennessee i det centrale og sydlige USA.

Det seneste offer, en 7-årig dreng, mistede livet, da en tornado ramte Highway 7 i byen Holly Springs i Mississippi. Drengen var sammen med sin familie i deres bil på vejen, da tornadoen ramte. Det beretter den lokale tv-kanal WREG.

Krig & katastrofer USA: Mindst seks dræbt i kæmpestorm med tornadoer

Dermed er det officielle dødstal nu oppe på syv.

Første bekræftede dødsfald skete i staten Arkansas.

Yderligere fire personer, heriblandt den 7-årige dreng, døde, da den store og ekstremt farlige tornado bevægede sig igennem det nordlige Mississippi, fortæller myndighederne. Derfra bevægede tornadoen sig videre nordøst ind i staten Tennessee.

(Privatfoto Twitter) Samfund Emily om kæmpehagl: - Jeg brækkede næsten nakken

Her er to personer døde i Perry County, mens man, ifølge statens ansvarshavende for nødhjælpsarbejdet Gary Rogers, stadig leder efter to forsvundne personer. Det fortæller CNN.

Andetsteds overlevede en 8-årig pige, selv om taget blæste af hendes hus. Det fortæller en lokal kvinde på Twitter.

I alt er mindst 40 personer kommet til skade under tornadoerne og stormene, mens der i alle de ramte stater meldes om omfangsrige skader på huse og materiel. 

Krig & katastrofer Sjælden tornado skaber kaos i australsk millionby

En video på YouTube viser en af tornadoernes hærgen i Mississippi.

Vejene Highway 5, 7 og 315 i Mississippi er alle blevet lukket for trafik, mens de amerikanske meteorologer fortsat opretholder tornadovarslen for Tennessee samt dele af Kentucky, Alabama og Mississippi.

Det voldsomme vejr har slået mange huse til pindebrænde i Mississippi og omegn. Se video fra området og video af den store tornado her (video: AP)