Afrikanere angriber Ebola-klinikker

Plyndringer af Ebola-klinikker og mord på sundhedsarbejdere er et stigende problem i Den Demokratiske Republik Congo

Ebola-udbruddet i Congo er ifølge WHO mere end bare en sundhedskrise. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix
Ebola-udbruddet i Congo er ifølge WHO mere end bare en sundhedskrise. Foto: Baz Ratner/Ritzau Scanpix

Landsbyboere i det østlige Congo har endnu engang dræbt en Ebola-sundhedsarbejder og plyndret en klinik, oplyser landets sundhedsministerium tirsdag.

Angrebet er ifølge Reuters blot det seneste i en lang række, som gør det vanskeligt at forhindre spredningen af den dødelige virus i det afrikanske land.

De voldelige sammenstød skyldes ifølge FN omfattende politiske problemer i den østlige del af landet, hvor store dele af befolkningen er mistroiske over for sundhedsarbejdere, da de opfatter Ebola-udbruddet som en stor konspiration.

Lang vej igen
Mike Ryan, der er krisechef for verdenssundhedsorganisationen WHO, udtaler tirsdag, at dialog på det seneste har medført en reduktion i antallet af angreb.

Der er dog fortsat lang vej endnu. Ifølge WHO har der mellem januar og maj været mindst 42 angreb på klinikker, og mindst 85 medarbejdere er enten blevet dræbt eller kvæstet.

- Angrebene viser, at det nuværende Ebola-udbrud er mere end en sundhedskrise, udtaler Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for WHO, tirsdag.

- For at gøre en ende på udbruddet kræver det en stærk og koordineret indsats fra hele FN... Og stærkt lederskab fra den lokale regering.

Det er specielt omkring Katwa-området og byen Butembo, at der har været store problemer med vrede menneskemængder, der går til angreb.

Verdenssundhedsorganisationens generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix
Verdenssundhedsorganisationens generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus. Foto: Denis Balibouse/Ritzau Scanpix

Skærm

Hent flere
Hent flere