'Aldrig gjort før': Unikt indblik i danskeres skæbne i frygtet jøde-ghetto

En nyt feltstudie giver et indblik i livet hos 51 af de 472 danske jøder, der under Anden Verdenskrig blev sendt til den tyske ghetto Theresienstadt

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Natten til den 2. oktober 1943 nåede Hitlers brutale jagt på de europæiske jøder for alvor til Danmark.

I en såkaldt 'jødeaktion' skulle Gestapo arrestere de omkring 8000 danske jøder, så de kunne interneres i ghettoer og kz-lejre i Det Tredje Rige.

Størstedelen nåede at flygte, men 472 danskere blev deporteret til ghettoen i Theresienstadt, som lå i det tyskbesatte Tjekkiet.

Helt ny metode
I anledningen af, at det her i oktober er 75 år siden, at de danske jøder blev deporteret, har Netværk for Nazisme- og Holocauststudier på Syddansk Universitet lanceret hjemmesiden danskejoederitheresienstadt.org.

Her kan man ved hjælp af interaktive kort, baseret på overlevende Theresienstadt-fangers skriftlige erindringer og mundtlige vidnesbyrd, studere de steder, hvor jøderne fra Danmark boede, arbejdede, og fik medicinsk behandling. Endvidere hvilke steder de fandt frirum i en hverdag af undertrykkelse. Slutteligt alle de steder, hvor danskerne så eksempler på nazisternes brutale ringeagt overfor jødiske menneskeliv.

Ifølge lektor Therkel Stræde og stud.mag. Pelle Mose Hansen, så er det en helt ny metode, de har taget i brug.

-  Vi har taget de her erindringer og samlet dem i et korlægningsprogram og gjort de her punkter, vi har samlet ud fra erindringerne interaktive. Det er ikke gjort før hverken i Danmark eller udlandet. Det, der primært er lavet indenfor geografiske Holocaust-studier, har været store oversigtskort vedrørende udformning af eksempelvis kz-lejre. Det har ikke på samme måde været kombineret med erindringer fra de overlevende, siger Pelle Mose Hansen.

- Det unikke i feltarbejdet er, at vi kobler stedet og erindringerne sammen. Via hjemmesiden kan du gå rundt i Theresienstadt og se stederne og komme i kontakt med, hvordan fangerne oplevede det under krigen, tilføjer Therkel Stræde.

Frygtede døds-transporter
Ekstra Bladet har fået lov til at bruge et af de unikke interaktive kort, hvor det er muligt at få et indblik i, hvordan overrabbiner Max Friediger oplevede Theresienstadt.


- Hvad kan den her nye tilgang give?

- Via kortene kan brugeren så at sige gå rundt i Theresienstadt (red. i dag Terezin) og så dykke ned i de her danskeres personlige fortællinger i øjenhøjde. Ligesom du kan se, hvordan området og bygningerne ser ud. Forskningsmæssigt har vi allerede nu set en masse mønstre, som vi skal undersøge nærmere. Det er for eksempel, at det i store træk er de samme steder, som de overlevede har frygtet i Theresienstadt, mens de steder, de har fundet et frirum varierer meget, siger Pelle Mose Hansen.

Frygtede steder

Det er især tre steder, som de danske jøder har frygtet.

  • Bahnhofstrasse: Herfra afgik transporterne til dødslejrene Auschwitz og Treblinka. De danske fanger var beskyttet af en aftale med den rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, om at de skulle blive i ghettoen, men det vidste de ikke, så de levede i konstant frygt for, at de blev sendt i døden.
  • Kleine Festung: Gestapo-fængsel.
  • 'Engen': Efter, flere var lykkedes med at flygte fra ghettoen, gennemførte SS den 11. november 1943 en daglang ’folketælling’ i lavningen mellem ghettoen og krematoriet, som fangerne kaldte 'engen'. Mange dør i vinterkulden.

Ifølge Pelle Mose Hansen har tendensen været, at fokus var på de 7000 danske jøder, der flygtede til Sverige.

- Vores formål har også været at sætte fokus på de her 472 danskeres historie. Vi håber, at vores studie vil være med til at få historien om de danske jøder i Theresienstadt ud til et bredere publikum, siger han.
- Hvis man skal forsøge at lave et destillat af de her danskeres oplevelse af Theresienstadt, hvad var det så for et sted?

- Det var et aldeles forfærdeligt sted. Mange af dem havde små børn med. Det har været et meget fremmed, skræmmende og truende sted at komme til. 53 dør, mens de er der. De fleste af dem sulter simpelthen ihjel. Dem, der overlevede Theresienstadt, var mærkede for livet, siger lektor Therkel Stræde.

Deportationer

Ud af de omkring 140.000 jøder, der blev ført til ghettoen i Theresienstadt, blev omkring 90.000 deporteret til dødslejre og arbejdslejre længere mod øst. Størstedelen af de deporterede døde.

Omkring 33.000 døde, mens de var i Theresienstadt.

Kilde. US Memorial Holocaust Museum.

Læs mere om Anden Verdenskrig:

Tæt på Kæmpede for Hitler: Se Knud Schocks hemmelige nazi-billeder

Tæt på Eva overlevede Hitlers dødsengel

Tæt på Kz-kvinder byggede Hitlers bomber: Den glemte sprængstof-fabrik i skoven