Annonce:
Annonce:

Alle norske ambassademedarbejdere er ude af Kabul

Alt norsk personale, der er tilknyttet ambassaden i Afghanistans hovedstad, Kabul, er blevet evakueret

Der har været travlt med at evakuere folk fra Kabul, efter at den militante talibanbevægelse har overtaget magten i hovedstaden. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Der har været travlt med at evakuere folk fra Kabul, efter at den militante talibanbevægelse har overtaget magten i hovedstaden. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Norge har mandag færdiggjort evakueringen af samtlige norske ansatte på landets ambassade i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Det siger forsvarschef Eirik Kristoffersen til den norske avis VG.

Forsvarschefen tilføjer, at der fortsat er nogle lokalt ansatte og deres familier, der mangler at blive evakueret fra hovedstaden.

Norsk sundhedspersonale er også fortsat aktivt i Afghanistan, lyder det.

- Det amerikanske hospital, der er bemandet af nordmænd, er fortsat operativt, siger Johanna Rydheim Garli, der er kommunikationsansvarlig i Forsvarets sanitetsafdeling til Dagens Medisin.

Det norske felthospital i Kabul er beskyttet af USA's marinekorps.

Den norske statsminister, Erna Solberg, har mandag understreget, at Norge gør alt for at få nordmænd og lokale medarbejdere evakueret.

Annonce:

- Vi sagde til alle nordmænd, der ikke er tilknyttet ambassaden, at de burde forlade landet i sidste uge. Hvorvidt folk har gjort det, ved vi ikke lige nu, lyder det fra Norges statsminister.

Ligesom den danske statsminister, Mette Frederiksen, kalder Solberg situationen i Afghanistan for 'katastrofal'.

- Det er kaos og katastrofalt. Vi havde alle håbet, at vi kunne gøre det her under mere ordnede forhold, end hvad der sker lige nu.

- Det her er kommet som en overraskelse. At Taliban så hurtigt kom så tæt på Kabul, og at regeringen bare gav op. Jeg tror, de fleste havde forventet, at der ville være kampe ved indgangen til Kabul, siger Solberg.

Afghanistan er de seneste dage blevet indtaget af talibanbevægelsen.

Den militante gruppe indtog søndag præsidentpaladset i hovedstaden Kabul. Præsidenten, Ashraf Ghani, er flygtet.

Det skete, efter at Taliban i løbet af få dage havde overtaget magten over en lang række provinshovedstæder i Afghanistan.

Gruppens fremmarch kommer, i kølvandet på USA's militær og dets allierede - herunder Danmark - er begyndt at trække sig ud af landet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: