Amerikansk krigsskib kolliderer med handelsskib ud for Japan

USA's flåde beder om hjælp fra kystvagten i Japan, efter at en destroyer er stødt ind i et handelsfartøj

To personer er såret, og syv personer er meldt savnet, efter at et amerikansk flådefartøj med navnet USS Fitzgerald natten til lørdag lokal tid kolliderede med et filippinsk handelsskib.

Sammenstødet skete sydvest for byen Yokosuka i Japan. Det oplyser den amerikanske flåde.

De to sårede personer, hvoraf den ene er skibets øverstbefalende og kaptajn, blev efter kollisionen evakueret og er nu på et hospital i Yokosuka. Deres tilstand er ukendt.

Det skadede skib er en amerikansk destroyer, som er et krigsskib. Skibet er 154 meter langt.

Hver ubåd i Ohio-klassen kan medbringe 24 langtrækkende atommissiler. Foto: Clifford L.H. Davis, U.S. Navy. Tæt på Her er USA's supervåben

Flådeskibet tog vand ind tre steder, da det nogle timer efter kollisionen langsomt gav sig på vej mod havnen i Yokosuka med en hastighed på tre knob. Det blev efterfølgende eskorteret af to slæbebåde.

Der ligger en amerikansk flådebase i netop Yokosuka.

Sammenstødet fandt sted 56 sømil fra den japanske kystby i nattetimerne.

Handelsskibet er indregistreret i Filippinerne og bærer navnet ACX Crystal. Skibet er hele 222 meter langt.

Den japanske tv-station NHK skriver på sin hjemmeside, at handelsfartøjet er et containerskib. Det er ikke umiddelbart klart, om der er tilskadekomne om bord på det filippinske skib.

Billeder på NHK viser det amerikanske skib, der tydeligvis er blevet ramt på styrbordssiden. Det fremgår ikke af billederne, om der er skade under vandlinjen.

Det russiske flags blå, hvide og røde farver pryder den store bygning, der er den største bygning i Arktis. 2.000 kvadratmeter større end universitet på den norske ø Svalbard og langt større end de små træhuse på den lille danske base Station Nord, som EKSTRA besøgte sidste år. Her sidder kun seks danske soldater. Foto: Det russiske forsvarsministerium. Foto Her er Ruslands nye arktiske superbase

Det er sjældent, at den slags kollisioner finder sted på åbent hav.

I maj stødte flådeskibet USS Lake Champlain dog ind i en sydkoreansk fiskerbåd.

Begge skibe var dengang i stand til fortsat at fungere ved egen kraft.

Området er en travl handelsrute for skibe, der skal til Japans to mest trafikkerede containerhavne i Tokyo og Yokohama.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere