Amnesty: Boko Haram dræber tusinder

Ofrene taler ud i stor rapport om terrorbevægelsen i Nigeria

Lederen af massemordet, Abubakar Shekau, fører sig her frem i en videooptagelse. (Foto: AP)
Lederen af massemordet, Abubakar Shekau, fører sig her frem i en videooptagelse. (Foto: AP)

Den islamistiske terrorbevægelse Boko Haram har dræbt 5500 mennesker indenfor det sidste år.

Samtidig er mindst 2000 kvinder kidnappet, og mange af dem bliver tvangsgiftet med hellige krigere og tvunget til at slå ihjel.

Se også: USA: Boko Haram har op til 6000 krigere

Det er blot nogle af de rystende oplysninger, som Amnesty International ruller op i en stor rapport om morderne, der huserer i de nordøstlige Nigeria. Også nabolandene Cameroun, Niger og Tchad lider under terrorgruppens blodige aktiviteter.

Tragisk et års dag
Amnesty har interviewet hundreder af kilder i krigszonen og fastslår, at Boko Haram har udført mindst 300 væbnede angreb siden starten på sidste år.

Se også: Ny massakre: 'De slagter mennesker, som dyr'

I dag er det et års-dagen for terroristernes mest opsigtsvækkende udåd, bortførelsen af omkring 275 skolepiger i byen Chibok.

Et par hundrede af disse ofre er stadig i bødlernes vold.

I mange tilfælde er bevægelsens erobring af nigerianske byer fulgt op med massemord på drenge og mænd i den våbenføre alder. De er blevet skudt eller halshugget og siden kulet ned i nødtørftige massegrave.

Se også: Soldater finder halshuggede lig i Boko Haram-by

Appel til præsident
Amnesty Internationals generalsekretær Salil Shetty kræver, at Nigerias nyvalgte præsident Muhammadu Buhari sætter alle kræfter ind for at få stoppet drabene og bragt de skyldige for retten.

Den tidligere general, der er muslim som halvdelen af Nigerias befolkning, indsættes på posten i næste måned.

I marts satte FN tallet på ofre for Boko Haram endnu højere, nemlig 7300 døde. Men her var også medregnet mennesker, som bevægelsen har dræbt i Nigerias nabolande.

Se også: Boko Haram har dræbt 7300 civile siden sidste år

Over en million er drevet på flugt af Boko Haram, der for nylig svor troskab til Islamisk Stat i Irak og Syrien.

Se også: IS-leder byder nigeriansk oprørsgruppe velkommen

Læs meget mere om den rystende Amnesty-rapport i EKSTRA.

20-årige Dorcas Aiden slap fri fra helvedet hos Boko Haram i januar. Men den unge kvinde er mærket for livet efter ugers fangenskab, hvor hun og 50 andre kristne piger blev tævet, hvis de ikke terpede Koran-vers. (Foto: AP/Lekan Oyekanmi) Plus - Vores job er at slagte og dræbe

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere