Angelina Jolie besøger syrisk flygtningelejr

Hollywood-skuespillerinden var taget til Tyrkiet i rolle som FN´s særlige udsendte. Hun kræver mere hjælp til de over 11 millioner syrere, der er flygtet ud af deres land

Angelina Jolie var lørdag en del af FN´s officielle besøg i den store Mardin-flygtningelejr i det sydøstlige Tyrkiet, hvor et stort antal syriske flygtninge er flygtet til fra deres krigsramte land.

´Vores verden har aldrig været rigere, sundere eller mere avanceret, og alligevel har der aldrig før været så mange mennesker, der er blevet frataget deres basale menneskerettigheder. Vi bør kalde det, hvad det er. Dette er ikke blot en flygtningekrise. Det er en krise for global sikkerhed og styreformer, der manifesterer sig selv i en verdensomspændende flygtningekrise, som er den værste, der nogensinde er registreret,´ udtalte Jolie til FN´s pressemøde.

Ifølge FN var omkring 59,5 millioner mennesker på flugt fra krig omkring årsskiftet, og over 11 millioner af disse er syrere.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere