Angriber militærhospital i Kharkiv

Der er ikke et område tilbage i Kharkiv, hvor artilleri ikke har ramt, melder ukrainsk regeringsrådgiver

Flere bygninger er blevet angrebet natten til onsdag, heriblandt en politistation i Kharkiv.
Følg Krig & katastrofer

Russiske faldskærmssoldater har natten til onsdag indledt et angreb på et hospital i Ukraines næststørste by, Kharkiv.

Det melder den ukrainske hær på beskedtjenesten Telegram.

Angrebet har øjeblikkelig udløst sammenstød mellem russere og ukrainere.

- Der er løbende kampe mellem angriberne og ukrainere, lyder det i beskeden fra den ukrainske hær.

Den ukrainske avis Kyiv Independent har også rapporteret om angrebet. Avisen citerer det ukrainske nyhedsbureau Unian for, at det er et militærhospital, der er blevet angrebet.

Politichefen i Kharkiv, Volodymyr Tymoshko, har fortalt til journalister, at ingen ukrainske soldater er blevet dræbt i den skududveksling, der opstod.

- Situationen nær hospitalet er i øjeblikket under kontrol, og sikkerheden er blevet styrket, siger politichefen til ukrainske medier.

Politistation angrebet
Ifølge flere medier, herunder Kyiv Independent, er en politistationen i Kharkiv desuden blevet ramt af et raketangreb i nat.

Kharkiv ligger tæt på den russiske grænse, og stort set alle i byen taler russisk. Der bor omkring 1,4 millioner i den.

Byen har været mål for russiske styrker, siden præsident Vladimir Putin iværksatte en invasion af Ukraine torsdag i sidste uge.

Ifølge regionens guvernør, Oleg Synegubov, har mindst 21 mennesker mistet livet i Kharkiv i løbet af de seneste 24 timer, mens 112 er såret under beskydninger.

Kampene i Kharkiv blev intensiveret tirsdag.

Ifølge Anton Gerasjtjenko, der er rådgiver for den ukrainske indenrigsminister, udbrød der onsdag brand i en flyskole efter luftangreb.

- Der er praktisk talt ikke et område tilbage i Kharkiv, hvor en artillerigranat endnu ikke har ramt, siger rådgiveren.

Natten til onsdag kom flere ukrainske byer desuden under russisk kontrol.

Det gælder den sydukrainske by Marjupol, der kom under kontrol af prorussiske separatister. Civile i byen har fået indtil onsdag til at forlade byen.

Også Kherson, som ligger ved floden Dneprs udmunding i Sortehavet, er kommet under russisk kontrol.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+