Nordkoreansk missilangreb - usandsynligt!

Kim Jung-Uns seneste trusler mod USA og Sydkorea er ikke andet end varm luft

Kim Jung-Uns seneste trusler er ikke andet end varm luft. (Foto: AP)
Kim Jung-Uns seneste trusler er ikke andet end varm luft. (Foto: AP)

Nordkorea har i denne uge fremført bombastiske trusler om missilangreb mod USA og Sydkorea, men dem skal man nok tage med et gran salt.

– Når vi kigger på Nordkorea, så er der ikke noget overraskende i det her, siger Peter Kim Laustsen, der er specialkonsulent ved Forsvarsakademiet, til ekstrabladet.dk.

Han har fulgt den statslige nyhedstjenese KCNA og Nordkorea i flere år.

Læs også:

Se også: Nordkorea truer med at angribe Hawaii

Han erkender dog, at retorikken er blevet skærpet, men hvorvidt den nordkoreanske leder, Kim Jong-Un, overhovedet har teknologien til at ramme amerikanerne på ’hjemmebane’, stiller han spørgsmålstegn ved.

– Præcisionen af Nordkoreas langtrækkende missiler er meget tvivlsom, siger han og fortæller, at amerikanerne har flere aktive missilskjolde, der kan forhindre missilangreb.

Et skud i bøssen
Derfor har slyngelstaten måske kun et enkelt skud i bøssen, hvis de skulle finde på at angribe, men det skud bliver næppe affyret.

– Et angreb ville være for omkostningsfuldt for dem. Så har de blottet deres ’kort’ og kan ikke spille med ’pokerface’ længere, siger han.

Nordkorea ville med stor sandsynlighed heller ikke være i stand til at modstå et amerikansk modangreb, derfor er de seneste udmeldinger ’bare’ Kim Jong-Un, der puster sig op over for omverden.

En ting er at have teknologien til sådan et angreb, men en anden ting er viljen til det. Og det tvivler jeg på, at de har, når det kommer til stykket, siger Peter Kim Laustsen.

Se også:

Krig & katastrofer - 21. mar. 2013 - kl. 06:22 TV: Se Nordkoreas hårde trusler mod USA

Derfor skal sydkoreanerne ikke umiddelbart bekymre sig om et direkte angreb.

– De indgik en forsvarsaftale med amerikanerne i 50’erne, som stadig gælder. Derfor er atomtruslen mod Sydkorea ikke mere alvorlig end mod USA.

Dog kan man forvente, at den enevældige hersker af den nordkoreanske halvø vil spille lidt med musklerne i den kommende tid.

- Han vil demonstrere sin suverænitet og sit militær og viljen til at bruge det, men det bliver ikke i noget angreb - nok snarere en større øvelse, som det tidligere er set.

Forældet militær
Det nordkoreanske militær består blandt andet af en million soldater, rigeligt med udstyr, fly og kampvogne. Men der højst sandsynligt tale om kvantitet frem for kvalitet.

– På papiret er de rigtige potente, men kvaliteten af materiellet ved vi ikke meget om. På billeder ser man f.eks. meget gamle fly, som blev brugt under Koreakrigen (1950-1953), siger Peter Kim Laustsen.

Derfor er der meget, som tyder på, at store dele af Nordkoreas militær er forældet, men de er stadig i stand til at levere store skader på deres sydlige naboer.

– Hvis de skulle finde på at angribe, så ville deres første åbning være at ramme Seoul med tusindvis af missiler, raketter og kanoner.

Læs også:

Se også: Nordkorea dropper alle fredsaftaler

Pandoras æske
De seneste trusler kommer i kølvandet på en række sanktioner, som FN har vedtaget. De er med til at bremse det nordkoreanske atomprogram.

- FN har vedtaget en række økonomiske og militære sanktioner over for Nordkorea. Man må blandt andet ikke eksportere luksusvarer eller sælge eller importere våbendele, missildele og atomteknologi. Derudover må personer i atomvåbendepartementet ikke rejse eller foretage bankoverførsler.

Peter Kim Laustsen forklarer, at FN er bange for at Nordkoreanerne kommer i besiddelse af atomteknologi, som de kan sælge videre til andre slyngelstater.

- Det kan åbne for pandoras æske, da andre lande måske vil have samme teknologi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere