Kæmpedusør for amerikanske terrorister

To amerikanske statsborgere anklages for terrorvirksomhed i Somalia

Omar Shafik Hammami og Jehad Mostafa er begge amerikanske statsborgere. (Foto: FBI)
Omar Shafik Hammami og Jehad Mostafa er begge amerikanske statsborgere. (Foto: FBI)

USA udlover 10 millioner dollar (knap 60 millioner kroner) i dusør for to amerikanske statsborgere, der ifølge forbundspolitiet, FBI, står i ledtog med militante muslimer i Somalia.

28-årige Omar Shafik Hammami er født og opvokset i Alabama, hvor han boede, ind til han i 2006 sluttede sig til al-Shabab - en gruppe, der har sværget troskab til terrornetværket al-Qaeda

Hammami skal have udført engelsksproget propaganda for de somaliske islamister, der i en årrække har kæmpe om kontrollen i det østafrikanske land.

Jehad Mostafa boede i San Diego, Californien, inden han flyttede til Somalia i 2005. Mostafa er angiveligt medieekspert for terrorgruppen og har været leder af de udenlandske krigere i al-Shabab.

De amerikanske myndigheder har sigtet begge mænd for terrorvirksomhed.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere