Mange frygtes omkommet ved forlis ud for Nigeria

Kun to overlevende fundet, efter at træbåd med 128 om bord gik ned ud for Nigerias kyst.

En båd, der forliste ud for Nigerias kyst tidligere i denne uge, havde omkring 128 mennesker om bord. Kun to overlevende er fundet, oplyser de nigerianske myndigheder.

- Det menes, at der var 128 mennesker om bord på båden. Kun ni omkomne er bjærget, siger en embedsmand, Yushau Shuaib, fra landets kriseberedskab.

Båden forlod fredag den fjerntliggende by Oron i staten Cross Rivers med retning mod Gabon. Den kæntrede 40 sømil fra kysten, oplyser myndighederne.

Læs også:

Se også: Flygtninge sultet ihjel og kastet over bord

En læge på et hospital i kystbyen Calabar siger, at de har modtaget 45 lig af passagerer fra ulykken.

De to overlevende er en dreng og en kvinde, som klamrede sig til en gasflaske, og som blev reddet af fiskere. Ifølge foreløbige oplysninger er de fra den Togolesiske Republik.

De fleste om bord var handlende fra sydøst. De var taget til Oron for at gå om bord i båden. Der er tegn på, at selve båden kom fra Congo.

Bådulykker er forholdsvist hyppige i Afrika, hvor sikkerhedsstandarderne er dårlige. Ofte er bådene for overfyldte, og der holdes ikke en oversigt over passagerers navne, alder eller køn.

Mindst 138 omkom ved et skibsforlis på en flod i DRCongo i 2010.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere