YouTube-video viser bortført fransk familie

En video på YouTube viser den franske familie, der blev bortført i Cameroun for en uge siden

Den franske familie, der for en uge siden blev bortført i Cameroun, har givet livstegn i en video. Det vides dog ikke, hvornår den er lavet. (Foto: Screendump/YouTube)
Den franske familie, der for en uge siden blev bortført i Cameroun, har givet livstegn i en video. Det vides dog ikke, hvornår den er lavet. (Foto: Screendump/YouTube)

I en video, der mandag blev publiceret på videotjenesten YouTube, er der livstegn fra den franske familie, der blev bortført under en ferie i Cameroun for en uge siden.

Videoen viser den franske familie på syv personer samt bortførerne, der truer med at dræbe gidslerne, hvis deres krav ikke bliver indfriet.

Læs også:

Se også: Nigeria indleder storstilet jagt på bortførte franskmænd

Frankrigs premierminister Jean-Marc Ayrault bekræfter, at det er militante fra den nigerianske islamistiske organisation Boko Haram, der står bag bortførelsen. Han fortæller, at familien formentlig holdes fanget i Nigeria.

- Videoen bliver nu undersøgt af vores efterretningstjenester, som undersøger den meget nøje. Franske myndigheder er i tæt og konstant kontakt med myndighederne i Nigeria og Cameroun, siger Jean-Marc Ayrault ifølge nyhedsbureauet AFP.

Læs også:

Se også: Frankrig afviser families løsladelse i Nigeria

En kilde tæt på familien har bekræftet deres identitet overfor det franske nyhedsbureau AFP. Det vides dog ikke, hvornår videoen er blevet lavet.

Familien, der består af to forældre og deres fire sønner i alderen fem til 12 år samt en onkel, blev bortført i den nordligt beliggende Waza-nationalpark i Cameroun af bevæbnede mænd på motorcykler.

Se videoen her - artiklen fortsætter under videoen:

Den nigerianske islamistiske organisation Boko Haram kræver, at islamistiske militante, der er fængslet i Nigeria og Cameroun, bliver løsladt.

- Vi er blevet taget af Jama'atu Ahlis Sunna Lidda'awati wal-Jihad, siger en af de mandlige gidsler i videoen og refererer her til det arabiske navn for nigerianske Boko Haram-militante.

- De ønsker frigivelse af deres brødre i Cameroun og deres kvinder fængslet i Nigeria, siger det mandlige gidsel.

Læs også:
Leder intensivt efter bortført familie

En af bortførerne i videoen truer angiveligt med, at gidslerne vil blive dræbt, hvis deres krav ikke bliver indfriet.

- Hvis I vil have, at vi skal løslade de franske borgere, skal I skynde jer at frigive alle vores kvinder, som I tilbageholder, siger en bortfører i videoen.

Videoen, der mere end tre minutter lang, viser alle syv familiemedlemmer blive holdt fanget et ukendt sted og omringet af mindst tre bortførere, som har ansigterne skjult.

Læs også:
Mindst fem franskmænd er bortført i Cameroun

I begyndelsen af videoen læser faren i den bortførte familie en erklæring højt fra et stykke papir med de fire børn stående foran ham og konen og broren stående ved sin side.

Siden Frankrig sendte styrker ind i Mali for at drive islamister ud af det afrikanske land ud, lyder flere vurderinger, at det er blevet mere risikabelt for franske statsborgere at befinde sig i nogle afrikanske lande.

- Den franske præsident har startet en krig mod islam, siger en af bortførerne.

Læs også:
Dansker: Vi var tæt på kidnappede franskmænd

Den franske familie har siden efteråret 2011 været udstationeret i Cameroun hvor faren er ansvarlig for byggeriet af et naturgasanlæg. Onklen var på ferie hos familien og bor til daglig i Barcelona, Spanien.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere