Kraftig regn dræber 34

34 personer i Pakistan har indtil videre mistet livet på grund af kraftig regn i landet

Flere dage med rivende regn har dræbt 34 personer i Pakistan. Flest ved den nordvestlige del af landet ved grænsen til Afghanistan.

Værst ramt er regionen Khyber Pakhtunkwa, hvor 25 personer er dræbt og 57 er såret på grund af de massive mængder vand fra oven, der har stået på fra søndag til tirsdag, fortæller myndigheder i landet.

Otte personer er dræbt i den centrale provins Punjab, og i den pakistansk-administrerede del af Kashmir har en mistet livet og en er såret, da de begge blev ramt af lynet i det farlige vejr.

Endvidere er tre soldater også rapporteret forsvundne, efter at de blev ramt af en lavine i det nordvestlige distrikt, Lower Dir.

Pakistan har løbende lidt under ødelæggende monsun-oversvømmelser de sidste tre år, herunder den værste i landets historie, da katastrofale oversvømmelser i 2012 dræbte omkring 1800 personer og efterlod mange millioner uden tag over hovedet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere