TV: Amerikanske specialstyrker jagter nu Kony

En dokumentarfilm på Youtube rettede fokus på de uhyrligheder, som den afrikanske krigsforbryder Joseph Kony står bag. Tre internationale hære jagter ham nu i det centrale Afrika

Kony (th) er en jagtet mand. (Foto: AP)
Kony (th) er en jagtet mand. (Foto: AP)

Se specialstyrkerne som jagter Kony i tv-klippet herover

--------------------

Jorden brænder mere og mere under den afrikanske militsleder Joseph Kony, som er blevet berygtet over hele verden efter en dokumentarfilm på internettet.

Sådan lyder budskabet fra Uganda, som nu stiller sig i spidsen for en hærstyrke fra fire forskellige lande, der skal finde og fange den forhadte krigsherre.

LÆS OGSÅ:

Joseph Kony (tv) står bag masser af bortførelser og voldtægter. (Foto: AP) Samfund - 5. apr. 2012 - kl. 08:12 Ny film om Kony på vej

- Vi skaber en brigade på 5000 topper, hvor chefen leveres af Uganda, siger den ugandiske forsvarsminister Crispus Kiyonga.

USA har allerede sendt 100 såkaldte militærrådgivere, der skal hjælpe til i jagten på Kony. Men der kræves mere international assistance, lyder det fra Uganda.

- Vi har stadig brug for mere hjælp, fordi disse soldater bevæger sig over stor afstand, og det meste af tiden til fods. Hvis vi får en luftbåren kapacitet, vil det gøre det hele meget hurtigere, tilføjer Crispus Kiyonga.

SE STOR GRAFIK NEDERST I ARTIKLEN

Joseph Kony er havnet i det internationale søgelys efter en 30 minutter lang dokumentarfilm ´Kony2012´, som på kort tid er blevet set af knapt 80 millioner mennesker på YouTube (Se videoen nederst i artiklen).

LÆS OGSÅ:

Krigsforbryderen Joseph Kony hører til blandt verdens mest eftersøgte. (Arkivfoto: Stuart Price/AP) Krig & katastrofer - 23. mar. 2012 - kl. 15:03 5000 mand: I morgen starter jagten på Kony

Filmen er en del af en kampagne, som har til formål at sætte militslederens forbrydelser på dagsordenen og bringe ham for en international domstol og er iværksat af non-profit organisationen Invisible Children.

Kony står i spidsen for bevægelsen Lord´s Resistance Army (LRA), som har utallige bestialske gerninger på samvittigheden.

Den ofte stofpåvirkede guerillahær rekrutterer angiveligt ofte børnesoldater og kidnapper unge piger som sexslaver.

SE OGSÅ:

Jason Russel gik i sidste uge amok på gaderne i San Diego, hvor han bor. (Foto: ZumaPress) Samfund - 22. mar. 2012 - kl. 11:59 TV: Kony-instruktør helt nedbrudt

I 2005 blev Kony og hans cirka 300 mand store hær drevet ud af det nordlige Uganda efter at have terroriseret lokalsamfund i årtier.

Ud over Uganda bidrager Sydsudan, Den Centralafrikanske Republik og Den Demokratiske Republik Congo også til den nye hærstyrke på 5000 mand.





Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen