USA har store problemer med at få deres mest moderne jagerfly i luften.
Både F-22 og F-35 slås med kæmpemæssige budgetoverskridelser og store tekniske problemer.
Læs også:
Aldrig i krig men koster 10 mio om dagenMen det afholder ikke generalerne i Pentagon fra at skyde jagten på den næste højteknologiske, flyvende krigsmaskine i gang.
Minder om F-35
Flådegeneralerne har netop bedt militærindustrien fremlægge deres idéer til en såkaldt 6. generations-jager, der omkring år 2030 skal erstatte deres F-18 kampfly. Arbejdstitlen er F/A-XX.
Se flådens udspil her
Stealthflyet skal kunne lette og lande fra hangarskibe og stort set kunne opfylde alle roller, man kan komme i tanke om på nær måske lige at sætte soldater på land.
Det skal både kunne forsvare sig i luften og ramme mål på jorden, og så skal det kunne give tæt luftstøtte til soldater på jorden. De overvejer endda om F/A-XX'erne skal kunne tanke hinanden op i luften.
Læs også:
Flere penge til robotter og Navy SealsPå nær det sidste lyder det alt sammen utrolig meget som det kommende F-35, der allerede er historiens dyreste våbenprogram. Et våbenprogram, som Danmark deltager i og lige nu overvejer, om skal erstatte vores gamle F-16 jagerfly.
Rettidig omhu
Men ifølge flere amerikanske medier, skal F/A-XX ikke flyve i stedet for F-35, men kun supplere det, ligesom de mange nyindkøbt F-18 varianter indtil 2030.
Der er ifølge flådefolk blot tale om rettidig omhu:
- Det her er omhyggelig planlægning fra flådens side, siger Rob Koon, talsmand for flådens taktiske luftprogram til Wireds Danger Room.
Læs også:
Rapport: Gift i verdens vildeste kampfly- Enhver luftplatform skal have en opfølgende afløser.
Det er dog slet ikke sikkert, at F/A-XX nogensinde kommer i luften. Flådens forespørgsel er en del af deres arbejde for at afdække, hvilke kapaciteter der er tilgængelige i fremtiden. Og måske kan et ubemandet jagerfly klare opgaverne til den tid.
Læs også:
'Den store grimme fede fyr' fylder 60 år