Mindst 19 døde efter Taleban-angreb

Ikke kun afghanske oprørere måtte lade livet under søndagens voldsomme angreb i Kabul

Soldater og politifolk havde en travl dag i den afghanske hovedstad. (Foto: AP)
Soldater og politifolk havde en travl dag i den afghanske hovedstad. (Foto: AP)

Dagens talrige terror-angreb i den afghanske hovedstad, Kabul, er alligevel endt med at blive en blodig affære.

Læs også: Taleban hoverer: Det er kun begyndelsen

I første omgang forlød det, at kun én person - en oprører - havde mistet livet, men nu viser det sig, at langt flere er blevet dræbt, skriver Los Angeles Times.

Ifølge den amerikanske avis skulle mindst 19 oprørere været blevet dræbt under de mange eksplosioner, der ramte ambassade- og regeringsbygninger på tværs af Kabul.

Udover de dræbte skulle også fem civile og 11 politibetjente været blevet hårdt kvæstet.

Læs også: Voldsomt angreb er i gang i Kabul

Taleban tog tidligere på dagen ansvaret for angrebene, men ifølge den amerikanske ambassadør i Afghanistan er det ikke nødvendigvis sikkert, at det rent faktisk forholder sig sådan.

- For at være helt ærlig, så tror jeg ikke, talebanerne er dygtige nok, siger han og peger på det såkaldte Haqqani-netværk som mere sandsynlige bagmænd.

Ikke kun Kabul blev ramt af angrebene, der skete ved middagstid søndag. Også de nærliggende provinser oplevede angreb.

Læs også: Danske ambassadefolk i sikkerhed

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere