Sådan forløb tsunami-dramaet

Sydøstasien ser ud til at være sluppet for en ødelæggende tsunami

Sådan så der ud kl. 12.45 i Phuket. (Privatfoto)
Sådan så der ud kl. 12.45 i Phuket. (Privatfoto)

Læs nedenfor, hvordan dramaet forløb i kølvandet på det kraftige jordskælv i Indonesien og den efterfølgende tsunami-frygt i Sydøstasien.

15.19: Der er nu ikke længere grund til at tro, at landene omkring det Indiske Ocean vil blive ramt af en tsunami. Kun langs Afrikas østkyst er der risiko for at vandstanden vil blive forhøjet. Det ser altså ud til, at de mange millioner indbyggere slap med skrækken.

15.10: Også Indonesien har nu afblæst tsunami-varslet, skriver AFP.

15.08: Myndighederne i Mozambique nedtoner nu risikoen for, at landet bliver ramt af en tsunami, skriver nyhedsbureauet AFP.

15.04: USA's tsunamivarslingscenter i Hawaii afblæser det tsunamivarsel, det tidligere udsendte for Det Indiske Ocean. Truslen om tsunamier er overstået for de fleste områder, lyder det i en melding fra centret ifølge Ritzau.

15.02: Ifølge Reuters er der meldinger om en meter høje bølger på en række mindre øer syd for Sumatra.

14.59: Sri Lankas myndigheder og Røde Kors ophæver nu tsunami-advarslen for Sri Lanka.

14.54: Det danske søskendepar Zia og Frederik er stadig fanget på et hustag i Khao Lak. Det største problem er myggene, fortæller de til ekstrabladet.dk.

Læserfoto: På Phuket i Thailand er mørket nu faldet på, og folk kan ånde lettede op. Det bliver ikke til nogen tsunami i denne omgang.





14.52: Tsunamivarslet i Kenya fastholdes, og folk opfordres til at bevæge sig væk fra kyststrækningerne. Bølger ventes at ramme det afrikanske land kl. 20 lokal tid.

14.46: Indonesiens præsident, Susilo Bambang Yudhoyono, nedtoner nu frygten for en altødelæggende tsunami. - Indtil videre er der ikke meldinger om betydelige ødelæggelser og tilskadekomne, siger præsidenten ifølge AFP.

Læs også: Live: Se læsernes billeder

14.39: Ifølge Pacific Tsunami Warning Center er tsunami-varslet så godt som fjernet fra følgende lande: Australien, Thailand, Malaysia, Mauritius and Singapore. Der er dog stadig tsunami-varsler i Indonesien, Indien, Sri Lanka og Maldiverne.

14.33: Mens roen tilsyneladende er ved at sænke sig over Sydøstasien, meldes der nu om frygt for tsunami på den anden side af Det Indiske Ocean. Således melder Kenyas myndigheder nu, at vandstanden forventes at stige med to-tre meter, skriver Reuters.

14.26: Røde Kors nedtoner nu oplysninger om, at Aceh-provinsen i Indonesien skal være ramt af en fem meter høj bølge, skriver Ritzau.

14.26: - Nu har vi talt med vores folk ved kysten, og der har været meget små bølger. Situationen ved kysten i Aceh kan nu betegnes som nærmest normalt, siger Phil Charlesworth, der er lokal repræsentant for svensk Røde Kors i Indonesien, til svensk tv ifølge Ritzau.

Læs også: Sådan starter en tsunami

14.23: Det ser ikke ud som om, vi får en kæmpe-tsunami, men vi overvåger det stadigvæk, siger den amerikanske ekspert Victor Sardina ifølge Reuters.

14.21: Star Tour er nu færdig med at evakuere de danske turister, som de har afsted i Thailand, skriver tv2.dk.

Foto: På Laem Singh Beach ved Phuket har vandet trukket sig flere hundrede meter tilbage





14.16: Der var tendens til panik, men evakueringen i Phuket er forløbet godt, fortæller områdets danske konsul, Kennerth B.R. Karlsson, til Ritzau. Hvis, og jeg understreger hvis, der rammer en bølge, så tror jeg kun, at der bliver materielle skader, siger han videre.

14.13: På Andamanerne i Indien forbereder man sig på fire meter høje tsunami-bølger.

14.07: Ifølge souschefen for borgerservice i Udenrigsministeriet, Ole Neustrup, har adskillige bekymrede danskere henvendt sig for at høre, hvor slemt det står til for deres pårørende. Det skriver Ritzau.

14.03: Indonesien advarer nu officielt om nye tsunamier i forbindelse med de kraftige efterskælv, der er blevet registreret i kølvandet på jordskælvet ud for Aceh-provinsen.

14.01: Der er stadig ingen konkrete meldinger om skader i forbindelse med tsunamier på tværs af det Indiske Ocean.

LÆS OGSÅ:

Lokale og turister på vej i sikkerhed. (Foto: AP) Udland - 11. apr. 2012 - kl. 13:17 Charterselskaberne: Alle gæster bragt i sikkerhed

13.58: En dansker i Phuket fortæller, at tsunami-advarslet stadig er aktuelt. Danskeren har fået af vide, at der godt kan gå op til et par timer, før tsunamien rammer. Vandet har trukket sig op mod 100 meter tilbage.

13.55: Hele 28 lande har stadig aktive tsunami-advarsler.

13.52: Den tidligere jægersoldater Thomas Rathsack befinder sig lige nu i Thailand: Alt ånder fred, ro og idyl, her hvor jeg befinder mig på Phuket. Det virker som hysterisk mediedækning, skriver han til ekstrabladet.dk.

13.45: Morten Jensen: Jeg er lige pt på Bali, hvor jeg sidder på en computer i hotellets reception. Det er mega kaos her. Folk farer rundt og frygter tsunami.

13.40: En dansker i Phuket skriver til os: Vandet er trukket mange hundrede meter tilbage, ikke 10 meter, som de påstår i nyhederne

13.37: Ifølge australske medier giver de kraftige efterskælv på helt op til 8,2 på Richter-skalaen anledning til fornyet frygt for tsunamier.

13.32: - Da folk er blevet evakueret, virker det ikke som om, nogen er omkommet, men det forvolder store materielle skader, siger Phil Charlesworth, der er lokal repræsentant for svensk Røde Kors i Indonesien ifølge Ritzau.

Læs også: Eksperter: Det kan gå helt galt

13.31: En fem meter høj bølge er slået ind over stranden i Aceh-provinsen i Indonesien, melder svenske nødhjælpsarbejdere i området ifølge Ritzau.

13.27: Det er stadig usikkert, hvor stort et omfang en eventuel tsunami kommer til at få. Ikke desto mindre fastholdes varslet om tsunamier.

Foto: På Khao Lak i Thailand er beboerne klatret op på husenes tage





13.25: Ifølge nyhedssiden arabianbusiness.com, er staterne i den arabiske golf blevet advaret mod en 'ødelæggende' tsunami senere i dag.

13.20: De indiske myndigheder nedskalerer nu frygten for en ny, ødelæggende tsunami.

13.17: Henrik Enevoldsen, der lige nu befinder sig i området omkring Krabi: - Alt er rimeligt roligt lige nu, 5 minutter mere og alt skulle være 'back to normal' ifølge thailandske medier.

Læs også: Dansker i Phuket: Man kan mærke frygten

13.16: Eksperter siger, at tsunami-faren efter onsdagens skælv i Det Indiske Ocean er mindre end ved tsunamikatastrofen i julen 2004.

13.15: En tsunami på 17 centimeter er opstået i Det Indiske Ocean, oplyser en kilde i varslingscentret i Stillehavet til Reuters. Pacific Tsunami Warning Center advarer dog om, at der kan komme større bølger.

13.13: På Twitter meldes nu om kraftige efterskælv på Sumatra i Indonesien på op til 8,2 på Richter-skalaen.

13.08: Lufthavnen på Phuket i Thailand er netop blevet lukket som følge af tsunami-advarslerne i regionen.

Læs også: Elling: Vi frygter den rammer kl. 13.18

Jordskælvet havde sit epicenter 434 kilometer ud for Indonesiens Aceh-provins på cirka 33 kilometers dybde.

Dette område var blandt de hårdest ramte, da et jordskælv i 2004 skabte en tsunami i Sydøstasien, der endte med at koste næsten 300.000 mennesker livet. Dengang blev jordskælvet målt til 9,3 på Richter-skalaen.

Ved du noget, eller er du i området, så giv os et tip på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail 1224@eb.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere