Ny udvikling i Syrien: Assad mister endnu en ven

Mindre end et døgn inden våbenhvile trækker Kina sin ubetingede støtte til regimet

Ifølge oprørene har mere end 10.000 mennesker mistet livet under konflikten. (Arkivfoto: AP)
Ifølge oprørene har mere end 10.000 mennesker mistet livet under konflikten. (Arkivfoto: AP)

Med mindre end et døgn til den bebudede våbenhvile skal træde i kraft i Syrien, sender Kina nye signaler om deres holdning til konflikten i landet.



Hidtil har Kina støttet regimets leder Bashar al-Assad i tykt og tyndt, men i dag har en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium indikeret, at landet er ved at miste tålmodigheden med styret i Damaskus:

- Den politiske løsning på problemet i Syrien er i en kritisk fase. Samtidig øges volden, og antallet af dræbte civile stiger. Kina udtrykker sine dybeste bekymringer, fortalte Liu Weimin fra det kinesiske udenrigsministerium i dag på et pressemøde.



Over 10.000 dræbte
I mere end 13 måneder har syriske oprørere nu kæmpet for at slippe af med landets leder Bashar al-Assad. Præsidenten har slået hårdt ned på oprøret, og ifølge oprørerne selv, har mere end 10.000 mennesker mistet livet under sammenstødene. Alene i de seneste otte dage har 1.000 mennesker mistet livet, meddeler oprørene.



Læs også: Syriske styrker i offensiv før deadline



Konflikten i Syrien er blevet kompliceret af, at oppositionen ikke i samme grad som man så i eksempelvis Libyen og Egypten, har været i stand til at samle sig og arbejde sammen. Det har gjort det nemmere for Assad at bekæmpe de forskellige oprørsgrupper. Samtidig har Syriens berygtede efterretningstjeneste stadig et stærkt greb i landet, og de slår hårdt ned på alle, der ytrer sig negativt om regimet.



Annan tror på fred
Den særlige udsending for FN og Den Arabiske Liga, Kofi Annan, tror stadig på, at våbenhvilen vil træde i kraft i morgen tidlig:

- Jeg har modtaget en forsikring fra regeringen (i Syrien, red), om at de vil respektere våbenhvilen, forklarede Annan i går på et pressemøde i Irans hovedstad Teheran.



Iran er en af det syriske regimes nærmeste allierede, og Annan var i Teheran for at søge støtte til fredsprocessen i Syrien fra iranerne.



Oprørere tvivler
Ifølge Annans fredsplan skal både regimets styrker og oprørerne indstille alle væbnede kampe fra klokken seks i morgen tidlig lokal tid.



Læs også: Assad myrder - konen shopper for formuer



Det er dog ikke alle der lige så optimistiske som Kofi Annan:

- Annan-planen bliver ikke til noget. Jeg tror ikke på at regeringsstyrkerne vil overholde våbenhvilen. Assad vil ikke trække styrkerne tilbage fra Homs. Han forsøger at undertrykke revolutionen ved at lyve og undvige alle krav fra det internationale samfund, har aktivisten Saif al-Arab udtalt til CNN.

1 af 2 Den særlige udsending for FN og Den Arabiske Liga, Kofi Annan (tv), og Syriens præsident Bashar al-Assad under et møde i Syriens hovedstad Damaskus den 10. marts. (Arkivfoto: AP)
2 af 2 Ifølge oprørene har mere end 10.000 mennesker mistet livet under konflikten. (Arkivfoto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere