Mens de vestlige landes statsoverhoveder offentligt fordømmer Syriens drab på civile, ser det ud til, at de også i stilhed modarbejder regimet på en langt mere direkte måde.
Ifølge en e-mail, som Wikileaks har lækket, har der i månedsvis været elitesoldater fra fremmede lande i Syrien.
Se den lækkede e-mail her
Deres opgave er ud over rekognoscering og træning af oprørere også at destabilisere Assads regime ved at udføre 'guerilla-angreb' og 'snigmord'.
Bekræfter tilstedeværelse
Oplysningerne stammer fra en intern mail mellem to medarbejdere i den private, amerikanske efterretningsvirksomhed Stratfor.
Ifølge mailen havde Stratfor-analytikeren, der forfattede mailen, været til møde med i Washington D.C. med en gruppe efterretningsanalytikere fra US. Air Force og flere andre officerer. Blandt andre en fransk og en engelsk forbindelsesofficer.
TV:
Tv: Patienter torteres på syrisk hospital'Efter et par timers snak fortalte de uden at sige det direkte, at specialenheder (formentlig fra USA, Storbritannien, Frankrig, Jordan, Tyrkiet) allerede var i landet,' skriver analytikeren i mailen, der er dateret til den 7. december 2011.
Forbereder bombekampagne
Elitesoldaterne fokuserer angiveligt på at indhente efterretninger og træne de lokale oprørere.
'En efterretningsfyr fra amerikansk luftvåben sagde meget omhyggeligt, at der egentlig ikke er megen fri syrisk hær at træne lige nu, men opgaverne bliver udført 'for en sikkerheds skyld'.'
Læs også:
John McCain vil angribe Syrien med bombeflyIfølge analytikeren fra Stratfor er gruppen af militæranalytikere blevet bedt om at forberede planer, så en eventuel bombekampagne kan igangsættes inden for to-tre måneder.
Men sådan et angreb vil blive langt sværere end kampagnen i Libyen.
Langt sværere end Libyen
'De understregede, at et luftangreb på Syrien ville få Libyen til at ligne lutter lagkage. Syriens luftforsvar er meget mere robust og meget tættere.'
'Det er stadig en lad-sig-gør-lig mission, det er bare ikke en nem en'.
I tilfælde af et angreb ville briterne og franskmændene sandsynligvis bruge luftbaser på Cypern, men det er ifølge gruppen af analytikere langt fra sandsynligt, at vesten ender med at smide bomber i Libyen.
Læs også:
ADVARSEL STÆRKE BILLEDER: Børnelig efterladt i poser'De tror ikke, at indgriben fra luften vil ske med mindre, der er nok medieopmærksom på en massakre, som Gaddafis angreb på Benghazi. De mener, USA har en høj tolerance for myrderier, så længe det ikke sker meget offentligt,' skriver Stratfor-analytikeren i sin mail.
Dokumentet er en del af en bunke på omkring fem millioner e-mails, som hackergruppen har stjålet fra Strafor og givet videre til Wikileaks, der så offentliggjorde dem i år.