Kyssende US Marine deler vandene

Et foto af sergent Brandon Morgan, der med benene om livet på sin kæreste bliver kysset velkommen hjem, har taget internettet med storm

Med Stars and Stripes i baggrunden giver de kærlige mænd den gas. (Foto: Facebook)
Med Stars and Stripes i baggrunden giver de kærlige mænd den gas. (Foto: Facebook)

Billederne af hjemvendte soldater og flådefolk, der i uniform planter et længe ventet kys på munden af deres kærester, er nærmest blevet ikoniske.

Men et nyt et af slagsen har taget især de amerikanske internetbrugere med storm.

Hjemvendte sergent Brandon Morgan fra U.S. Marine Corps planter nemlig en solid snaver på sit brød af en partner, Dalan Wells.

TV:

Samfund - 22. dec. 2011 - kl. 09:17 TV: Det første homo-kys i amerikansk militær

Siden en Facebook-gruppe for homoseksuelle marineinfanterister lagde billedet online har det fået over 15.000 'likes', blevet delt over 2700 gange og fået mere end 3300 kommentarer, skriver NPR.org.

'Som en homoseksuel veteran gav billedet mig tårer i øjnene,' har én skrevet på Facebook.

'Aldrig i min vildeste fantasi havde jeg troet, jeg ville komme til at se det.'

Men kommentarerne har ikke alle sammen været positive. Mange har været hadefulde og har endda kommet med dødstrusler i Jesus' navn.

Semper Fi
'Vi gjorde det ikke for at blive berømte eller noget i den retning,' skriver sergent Brandon Morgan på bloggen ' Joe. My. God.'

'Det var et hjemkomstarrangement, og hvis ikke sergenterne, kaptajnerne, majorerne og obersterne omkring os var ligeglade, hvorfor skulle man så bekymre sig om, hvad tilfældige mennesker har at sige om det?' skriver han og slutter:

'Godnagt alle sammen og Semper Fi.'

Læs også:

Se også: Nu må US Marines godt være bøsser

Billedet af Brandon Morgan og hans kæreste bringer minder om billederne af to lesbiske flådeofficerers kys efter 80 dage på vandet.

- Det er fedt, at vi kan være åbne om vores forhold, når nu vi begge er i militæret, sagde Citlalic Snell dengang.

Deres kys faldt kort efter ophævelse af 'Don't ask - don't tell'-politikken, der forbød amerikanske soldater at skilte med deres homoseksualitet.