Danske Absalon i gidsel-befrielse - to dræbt

Dansk krigsskib fik natten til mandag befriet 18 gidsler under aktion mod pirater. To af gidslerne døde, og auditørerne skal undersøge sagen

Det var dette skib Absalon angreb (Foto: SOK)
Det var dette skib Absalon angreb (Foto: SOK)

Absalon har standset endnu et piratmoderskib

Det danske krigsskib har igennem flere dage holdt øje med et piratmoderskib ud for den somaliske kyst.

Natten til mandag forsøgte piratmoderskibet at snige sig væk fra kysten.

Absalon blev indsat og standsede moderskibet, inden det kunne udgøre en trussel mod skibsfarten på åbent hav.

Tilladelse til at skyde
Da hverken opkald, anråb eller varselskud kunne bringe piratmoderskibet til standsning, fik Absalon af NATOs styrkechef tilladelse til at beskyde materiel om bord på piratmoderskibet, med henblik på at bringe skibet til standsning, oplyser Søværnets Operative Kommando på sin hjemmeside.
Læs:

Se også: Danskere har været i gidsel-helvede et år

Denne beskydning fik de ombordværende formodede pirater til at overgive sig. Absalons besætning kunne herefter tage kontrol med piratmoderskibet.

Ombord på piratmoderskibet fandt Absalons besætning 17 formodede pirater og 18 gidsler fra moderskibets oprindelige besætning.

Der er ingen danskere blandt de gidsler, som Absalon har frigivet under en aktion ud for Somalias kyst, oplyser SOK.
Læs:

Se også: Thorning tavs om andre danske gidsler

Absalons læger kunne ikke redde dem
To gidsler blev fundet hårdt såret, oplyser SOK, og selv med en hurtig assistance fra Absalons læge, stod deres liv ikke til at redde. De nærmere omstændigheder, der har ført til, at de to gidsler er omkommet kendes endnu ikke.

Forsvarets Auditørkorps skal nu undersøge, om det var under beskydning fra det danske krigsskib Absalon, at to gidsler blev dræbt. Det oplyser kommandør i SOK Steen Engelbrecht Pedersen.

Danske myndigheder vil, i takt med at det faktiske hændelsesforløb vedrørende kapringen af moderskibet klarlægges, vurdere mulighederne for at retsforfølge de formodede pirater.
Læs:

Se også: Løsesum i gidselsag truer rederi på livet

Alle fra Absalons besætning er i god behold.

1 af 2 Krigsskibet Absalon var involveret i en gidselaktion natten til mandag
2 af 2 Det var dette skib Absalon angreb (Foto: SOK)