Alaa blev dræbt, mens syrerne stemte

Den franske udenrigsminister vil slå til lyd for en international retssag mod Syrien - Qatar foreslår at sende våben til oppositionen

Den 12-årige Alaa Harbush blev i dag båret til graven i Kfar Suseh-bydelen i Damaskus, Syriens hovedstad. Pigen blev angiveligt dræbt af syriske sikkerhedsstyrker samtidig med, at præsident Bashar al-Assad lod sig hylde i forbindelse med en folkeafstemning om en ny forfatning for landet. Nu kræver Frankrig, at der kommer en international retssag mod Syrien. (Foto: AP)
Den 12-årige Alaa Harbush blev i dag båret til graven i Kfar Suseh-bydelen i Damaskus, Syriens hovedstad. Pigen blev angiveligt dræbt af syriske sikkerhedsstyrker samtidig med, at præsident Bashar al-Assad lod sig hylde i forbindelse med en folkeafstemning om en ny forfatning for landet. Nu kræver Frankrig, at der kommer en international retssag mod Syrien. (Foto: AP)

I går, søndag, gik nogle syrere til stemmeurnerne for at stemme om et forslag til ny forfatning. Andre døde, mens landets sikkerhedsstyrker fortsatte angrebet på civile, også kvinder og børn.

Frankrig vil nu have en internationale retssag mod Syrien.

Den franske udenrigsminister, Alain Juppé, siger, at han i dag vil tage sagen op ved FN's Menneskerettighedsråd i Geneve.

Juppé fremsatte udtalelsen under en pause ved EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.
Læs:

Se også: EU lukker for handel med syrisk guld

Tiden er inde til våben
Samtidig siger Qatars premierminister, Sheikh Hamad bin Jassim Al-Thani, at han går ind for, at der bliver sendt våben til oppositionen i Syrien, der bekæmper regimet omkring præsident Bashar al-Assad.
Læs:

Se også: Søvndal: - Hvem er Syriens opposition?

- Vi bør gøre, hvad der er nødvendigt for at hjælpe dem - og det gælder også leveringer af våben, så de kan forsvare sig selv, siger regeringschefen fra Qatar, som mandag drøftede krisen under et officielt besøg i Norge.

- Opstanden i Syrien har nu varet et år. I 10 måneder var det en fredelig opstand, hvor ingen bar våben, og hvor ingen gjorde noget. Og Bashar blev ved med at slå ihjel, så jeg mener, at tiden er inde til at give dem våben.

'Latterlig folkeafstemning'
Menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory, der har base i London, siger, at over 7600 mennesker er blevet dræbt siden marts 1011, hvor de regeringsfjendtlige protester begyndte.
Læs:

Se også: Danmark kræver nødhjælp til Syrien nu

Mens oppositionen havde opfordret til et boykot, gik vælgere over store dele af Syrien søndag mod stemmelokalerne for at deltage i folkeafstemningen om den ny forfatning, som Assad har fremlagt.

Oppositionen har boykottet folkeafstemningen, som USA har betegnet som 'latterlig', og udenrigsminister Hillary Clinton advarer endnu en gang om, at den alvorlige situation i Syrien kan ende i regulær borgerkrig.

Nogle stemte, andre døde
Samtidig har hun sendt en opfordring til regimets soldater om at undlade at anvende vold mod civile.

- Vi appellerer til medlemmerne af den syriske hær om at lade deres land komme i første række, sagde Clinton.
Læs:

Se også: Syrerne stemmer til braget af bomber

Mens syrerne stemte, meldte Syrian Observatory om mindst 34 dræbte civile. Også 23 regeringssoldater meldes dræbt i kampe søndag.

1 af 2 Præsident Bashar al-Assad trykkde hænder med sine tilhængere, da han søndag var ude for at stemme om Syriens nye forfatning. (Foto: AP)
2 af 2 Den 12-årige Alaa Harbush blev i dag båret til graven i Kfar Suseh-bydelen i Damaskus, Syriens hovedstad. Pigen blev angiveligt dræbt af syriske sikkerhedsstyrker samtidig med, at præsident Bashar al-Assad lod sig hylde i forbindelse med en folkeafstemning om en ny forfatning for landet. Nu kræver Frankrig, at der kommer en international retssag mod Syrien. (Foto: AP)