Verdensberømt krigskorrespondent dræbt i Homs

Granatangreb mod provisorisk mediecenter i den syriske oprørsby koster mindst to vestlige journalister livet, blandt dem Marie Colvin fra engelske Sunday Times

Marie Colvin blev såret i Sri Lanka i 2001 (Foto: AP)
Marie Colvin blev såret i Sri Lanka i 2001 (Foto: AP)

Tidligere i dag var der et granat-angreb mod et provisorisk mediecenter i den syriske oprørsby Homs.

Ifølge BBC har det kostet mindst to vestlige journalister livet. Den ene er, ifølge syriske aktivister, den verdensberømte krigskorrespondent Marie Colvin, der arbejdede for britiske Sunday Times.

Den anden er franske Remi Ochlik.

De to opholdt sig i mediecenteret i Baba Amr, den bydel der er overtaget af oprørsstyrkerne, oplyser aktivisten Omar Shaker til AFP.

LÆS OGSÅ: Prisbelønnet krigsreporter død af astmaanfald

De samme oplysninger kommer via Reuters fra syriske menneskerettigheds-organisationer.

I går blev mere end 100 mennesker dræbt i Syrien, heraf 40 alene i Homs.

Ved morgenens granat-angreb var der flere dødsfald, men tallene er endnu ukendte.

Så sent som i går rapporterede Marie Colvin til BBC News fra Homs. Se indslaget, 'Jeg så en baby dø i dag', her.

Flere lokale aktivister henviser - ubekræftet - som dokumentation til meget dramatiske video-optagelser fra dagens granatangreb. Den video kan du se her (advarsel: Stærke billeder)

1 af 3 Dette ubekræftede billede fra sidste uge viser angiveligt aktivisten Khaled Abu-Salah foran en olieledning i brand i Baba Ahr (foto: AP)
2 af 3 Marie Colvin på Tahrir Pladsen i Egypten sidste år (Foto: Panos Pictures)
3 af 3 Marie Colvin blev såret i Sri Lanka i 2001 (Foto: AP)