USA sender nyt våben til Afghanistan

Riffel OG shotgun i én pakke. Sådan lyder opskriften på det nye våben, amerikanske soldater nu får med til Afghanistan

M26 shotgun'en kan også bruges alene. (Foto: U.S. Army)
M26 shotgun'en kan også bruges alene. (Foto: U.S. Army)

Det amerikanske forsvars M26-shotgun har været på vej i et årti, men bliver nu brugt af de første styrker i Afghanistan.

Det skriver U.S. Army i en pressemeddelelse.

Kombinationen af en M4-riffel OG en shotgun (haglgevær -red.) vil spare soldaterne for vægt, når låste døre skal skydes op. Det vejer nemlig kun 1,6 kilo til sammenligning med en Mossberg 500 shotgun, der vejer omkring 3,5 kilo.

Den anden brigades kampgruppe fra 101st Airborne Division er de første, der får det nye våben med på mission.

Ville have hjulpet en hel del gange
- Jeg kan forestille mig, at det vil være meget effektivt for ingeniør-tropperne til indtrængen og for militærpolitiet, fordi du kan skyde med ikke-dræbende ammunition, sagde sergent Rhys McMahon fra 101st Airborne Division ved overdragelsesceremonien.

- Indtil videre er det et fantastisk våben. Jeg har skudt omkring 75 skud, og det virker storslående. Det ville have hjulpet os en hel del gange, da vi var i Afghanistan.

M26'eren kan både monteres under en M4-riffel ligesom en granatkaster eller bruges alene med et pistolgreb.

1 af 2 Med det nye våben har de amerikanske soldater både en riffel og shotgun i hænderne samtidig. (Foto: U.S. Army)
2 af 2 M26 shotgun'en kan også bruges alene. (Foto: U.S. Army)