Politi slås med pårørende efter 'helvedesbrand'

Antallet af omkomne stiger time for time efter en storbrand i et fængsel i Honduras - de pårørende er så desperate efter at komme ind til deres familiemedlemmer, at politiet affyrer skud for at holde dem tilbage

Politiet skyder ikke kun op i luften, men også nede foran de pårørendes fødder. (Foto: Fernando Antonio/AP)
Politiet skyder ikke kun op i luften, men også nede foran de pårørendes fødder. (Foto: Fernando Antonio/AP)

Scenerne foran det honduranske fængsel i byen Comayagua, der i nat blev ramt af en voldsom brand, er ved at løbe løbsk.

Således melder BBC, at politiet har set sig nødsaget til at affyre skarp ammunition og tåregas for at holde de pårørende væk fra fængslets område.

LÆS OGSÅ: Galleri: Se billederne fra 'helvedesbranden'

De grædefærdige pårørende er angiveligt desperate efter at få at vide, hvad der er sket med deres familiemedlemmer - et behov som myndighederne dog ikke kan efterkomme foreløbigt.

Det eneste, de bliver fortalt, er, at det samlede tabstal stiger og stiger, og nu er oppe på hele 357 personer.

- Det anslås, at der er 357 dræbte, siger Danelia Ferrera i den honduranske rigsadvokats kontor i Tegucigalpa ifølge nyhedsbureaeuet Reuters.

LÆS OGSÅ: Brændte ihjel i celler: - Vi kunne ikke finde nøglerne

Fænglset der ligger cirka 140 kilometer fra Honduras hovedstad, Tegucigalpa, havde flere end 800 indsatte, men foreløbigt er det et mysterium for politiet, hvad der er sket med de resterende fanger.

- Der var mindst 800 indsatte i fængslet, og det frygtes, at mange af dem nu er på flugt, siger Hector Ivan Mejia, talsmand for landets sikkerhedsmyndigheder.

Lokale brandfolk siger, at de blev forhindret i at komme ind i fængslet på grund af skyderier. Men Daniel Orellana, leder for fængselsvæsnet i Honduras, afviser, at der var optøjer før branden.

LÆS OGSÅ:

Se også: 272 døde i fængselsbrand i Honduras

- Vi har to hypoteser. Den ene er, at en fange satte ild til en madras. Den anden er, at der skete en elektrisk kortslutning, lyder det ifølge Ritzau.

Ifølge en talsmand fra brandvæsenet i Comayagua var scenerne ude foran fængslet, hvor fangerne hang og skreg ud igennem tremmerne, decideret 'horrible og helvedesagtige'.

- Vi kunne ikke få dem ud, for vi havde ikke nøglerne, fortæller Josue Garcia ifølge Fox News.

ekstrabladet.dk følger sagen..