Syrien skal stemme om ny forfatning

Mens Assad-styrker trænger ind i Damaskus, og diplomater fra verdens store lande diskuterer Syrien, sender landet en ny forfatning til afstemning i denne måned

En borger fra Daraa i det sydlige Syrien - byen, hvor oprøret imod Bashar al-Assad-styret begyndte for snart et år siden - tørrer 40-årige Muneef al-Zaim ansigt og hænder før bønnen. Verdenssamfundet taler sammen på kryds og tværs, men foreløbig får Assad lov at myrde videre uden indblanding. (Foto: AP)
En borger fra Daraa i det sydlige Syrien - byen, hvor oprøret imod Bashar al-Assad-styret begyndte for snart et år siden - tørrer 40-årige Muneef al-Zaim ansigt og hænder før bønnen. Verdenssamfundet taler sammen på kryds og tværs, men foreløbig får Assad lov at myrde videre uden indblanding. (Foto: AP)

Syriens statlige tv har netop - ifølge telegrambureauet Reuters - oplyst, at forslag til en ny forfatning skal sendes til afstemning i det plagede land. Afstemningen skal holdes 26. februar.

Udkastet til en ny forfatning har været under udarbejdelse i et par måneder og er nu tilsyneladende godkendt af præsident Bashar al-Assad som en af flere reformer, som præsidenten har lovet at gennemføre.

Bashar al-Assads oplysning kommer efter en morgen, hvor syriske elitestyrker er trængt ind i Barzeh, en forstad lige nord for hovedstaden Damaskus. Soldaterne tilhører Fjerde Pansrede Division og Republikanergarden, som Maher al-Assad, bror til præsident Bashar al-Assad, har kommandoen over, oplyser britiske BBC. Indbyggere siger til Reuters, at tropperne ransager huse og leder efter medlemmer af oprørshæren.

Rykker tæt på hovedstaden
Så tæt på hovedstadens centrum har der ikke været indsat tropper, siden oprøret mod præsident Assad begyndte for 11 måneder siden, siger indbyggere og aktivister.

I Homs, storbyen nord for Damaskus, som har været center for oprøret og Assad-styrets nedkæmpning af det, dækker tykke røgskyer efter fornyede angreb angiveligt ifølge øjenvidner himlen her onsdag formiddag.
Læs:

Se også: Olierørledning i Homs ramt af eksplosion

Verdenssamfundet taler
Samtidig optager den syriske tragedie optager verdens store lande meget, selv om diktatoren Bashar al-Assad uhindret af verdenssamfundet fortsætter med at slagte løs på landets borgere.

Kina forsøger at dæmpe den kritik, det har været genstand for, efter at landet sammen med Rusland i begyndelsen af februar nedlagde veto mod en FN-resolution, der skulle stoppe blodsudgydelserne i Syrien.
Læs:

Se også: Raketterne regner ned over Homs

Mandag mødtes en kinesisk diplomat med Den Arabiske Liga, og endnu en udsending er på vej til Mellemøsten.

Frankrig forhandler også
I et forsøg på at forklare afvisningen af resolutionen mødtes Kinas tidligere ambassadør i Syrien, Li Huaxin, med Nabil al-Arabi, generalsekretær for Den Arabiske Liga, oplyser udenrigsministeriet i Beijing.

Mødet fandt sted i Egypten, og Li Huaxin vil de kommende dage rejse til Saudi-Arabien og Qatar i samme ærinde, oplyser udenrigsministeriet i Beijing.

Samtidig oplyser den franske udenrigsminister Alain Juppé over for fransk radio, at Frankrig forhandler med Rusland om en ny FN-resolution.
Læs:

Se også: 'Vi kunne standse drabene i Syrien'

'Symbolsk' resolution
Juppé forklarede, at resolutionen, som kommer til afstemning i FN's generalforsamling i morgen, torsdag, er 'symbolsk'. Den kan ikke tilbagekalde det veto, som Rusland og Kina nedlagde mod den forrige. Ifølge diplomatkilder vil den nye resolution opfordre Assad til at indstille de dødelige angreb på civile.
Læs:

Se også: Præsident Assad bomber stadig sine egne

Fra kinesisk side indleder supermagtens særlige udsending for Mellemøsten, Wu Sike, 19. februar en rundrejse til Israel, de palæstinensiske områder samt Jordan for at forklare holdningen til Syrien.

Indenlandsk problem
I en udtalelse efter sit møde med generalsekretæren for Den Arabiske Liga opfordrede Li Huaxin de stridende parter til at besinde sig og varetage folkets interesser.

- Alle parter i Syrien må omgående indstille de voldelige handlinger, og respektere den syriske befolknings ønsker om forandringer, sagde Li Huaxin.

Kina anser krisen i Syrien for at være en indenlandsk problemstilling, som fremmede magter ikke bør blande sig i.

Obama-kritik over for Kina
I USA benyttede præsident, Barack Obama, sig tirsdag af kinesiske vicepræsident Xi Jinpings besøg i Det Hvide Hus til nok engang at kritisere Kinas veto i FN..

I Syrien beskylder oppositionsgrupper beskylder Kina og Rusland for med deres veto at have givet styret i Syrien en 'licens til at dræbe'.

Siden opstanden begyndte for snart et år siden er over 6000 syrere ifølge Assad-regimets modstandere blevet dræbt.