Annonce:
Annonce:

Erdogan beklager drab på civile kurdere

Tyrkiets regeringschef udtrykker beklagelse over, at civile kurdere er dræbt under tyrkisk luftangreb.

Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets premierminister, udtrykker beklagelse over drab på civile kurdere. Foto: AP
Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets premierminister, udtrykker beklagelse over drab på civile kurdere. Foto: AP
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets premierminister, udtrykker beklagelse over, at civile kurdere er blevet dræbt under et tyrkisk luftangreb.

Erdogan siger, at det nu er afgjort, at der var tale om smuglere og ikke militante kurdere.

Premierministerens udtalelser kom fredag i Istanbul, hvor han talte med journalister.

Han kondolerede familierne til de 35 kurdere, som blev dræbt ved angrebet natten til torsdag i det sydøstlige Tyrkiet.

Tyrkiske officer har tidligere forklaret, at militæret holdt øje med området, da det havde informationer om, at væbnede, kurdiske oprørere ville trænge ind over grænsen fra Irak til Tyrkiet.

På et tidspunkt skal en drone, et ubemandet fly, så have opdaget en gruppe mennesker, der krydsede grænsen, og det blev besluttet at sætte et luftangreb ind.

- Billeder fra droner viste en gruppe på 40 mennesker i området. Det var umuligt at sige, hvem det var, siger Erdogan.

- Senere blev det fastslået, at det var smuglere, der fragtede cigaretter og brændstof på æsler, tilføjer premierministeren.

Han siger videre, at oprørere fra gruppen PKK tidligere har brugt samme rute og samme transportmiddel til at fragte våben ind i Tyrkiet og gennemføre angreb.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Inflation er den største ødelægger af almindelige menneskers økonomi
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: