Annonce:
Annonce:

Syrien trodser krav fra Arabisk Liga

Syrien står over for nye sanktioner, efter at landet har ignoreret et krav om åbenhed fra arabiske lande

Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans regering står over for nye økonomiske og politiske sanktioner, efter at styret i Damaskus søndag trodsede Den Arabiske Liga.

Ligaen har krævet, at Syrien underskriver en aftale, så udenlandske observatører kan komme til Syrien for at overvåge situationen i landet søndag.

Det sker ikke. I stedet bad den syriske regering om at få specificeret aftalen om observatørerne. Det har den Den Arabiske Ligas ministerkomité imidlertid afvist på et møde i Doha i Qatar.

En talsmand for regeringen i Qatar siger, at det fortsat er de arabiske landes opfattelse, at Syrien vil underskrive observatøraftalen.

Den Arabiske Liga, amerikanske samt flere europæiske ledere siger, at det er nødvendigt med udenlandske observatører for at tjekke de mange anklager om, at sikkerhedsstyrkers anvender overdrevet vold mod demonstranter i Syrien.

- Vi tror, at observatører og medier vil kunne kaste lys over volden. Det vil være en fredelig gestus at lade observatører komme til Syrien, siger Jeffrey Feltman, USA's viceudenrigsminister for mellemøstlige anliggender.

Samtidigt oplyser syriske menneskeretsgrupper, at mindst 44 personer er omkommet under sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og prodemokratiske demonstranter rundt om i landet lørdag og søndag.

FN anslår, at flere end 4000 personer har mistet livet under opstanden, siden den begyndte i marts.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: