To danske soldater såret

To soldater fra Garderhusregimentet i Slagelse var på patrulje i Afghanistan, da en sprængladning blev udløst. Begge de sårede har talt med pårørende

De to sårede danske soldater er fra Camp Bastion (ARKIVFOTO: Jens Dige)
De to sårede danske soldater er fra Camp Bastion (ARKIVFOTO: Jens Dige)

To danske soldater er blevet såret i Afghanistan.

De to soldater var sammen med deres enhed på patrulje nær patruljebase Hazrat, da en sprængladning blev udløst.

De modtog førstehjælp på stedet, og kort efter blev de begge fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. De er indlagt til observation, men forventes udskrevet til egen enhed i morgenm, oplyser forsvaret.dk.

Begge har selv talt med deres pårørende og har det efter omstændighederne godt.

De sårede soldater kommer fra Bravo-kompagniet, der er opstillet af Gardehusarregimentet i Slagelse.