Radioaktivitet målt i ris - Japan overvejer forbud

Radioaktivt cæsium fundet i ris 60 km fra det katastroferamte Fukushima-kraftværk

De japanske myndigheder overvejer et forbud for salg af landbrugsprodukter fra området omkring det katastroferamte Fukushima-værk, efter at der i nye målinger er fundet alt for høje niveauer af giftigt, radioaktivt cæsium i ris fra et landbrug i Onami, 57 kilometer fra værket, skriver den japanske avis Mainichi Daily.

Hvis et sådant forbud bliver indført vil det være det første, der rammer ris-salg efter katastrofen.

Ved mållingerne blev der fundet 630 becquerel cæsium per kilo ris. Den lovlige grænse går ved 500 becquerel. I andre landbrug er der fundet op til 500 becquerel cæsium i ris.

Andre fødevarer har været ramt af forbud og restriktioner efter katastrofen.

Men ris har en særlig betydning i de japanske husholdninger. I mange hjem spises der ris tre gange om dagen. Japanerne mener, at den japansk-dyrkede ris har en langt højere kvalitet end importeret ris. Derfor er japansk ris massivt beskyttet af lovgivning og støttemidler.

Det bestrålede rislandbrug har i år produceret 840 kilo ris, men intet af dette var afsendt til markedet.

Et hold internationale forskere har vurderet strålingsniveauet og offentliggjorde tidligere på ugen en rapport der vurderer, at de forhøjede niveauer af cæsium i overfladejorden omkring værket "i alvorlig grad" vil lamme den lokale fødevareproduktion i Fukushima-præfekturet.

Også naboområder kan blive ramt, fremgår det af rapporten.

En ting er, at fødevarerne ikke nødvendigvis rummer forhøjede niveauer af stråling, noget andet er, at japanske forbrugere er skræmt fra vid og sans ved tanken om gift i maden og derfor vil undgå at købe fødevarer fra området.

Det er særdeles vanskeligt at spore spredningen af den radioaktive forurening. Strålingen er spredt ud over det østlige Japan med vinden og regnen og der kan inden for få hundrede meters afstand være store forskelle på strålingsniveauet.

Lokale myndigheder i landområderne har opsat testcentre der skal sikre, at radioaktive fødevarer ikke bliver solgt videre og i sidste uge begyndte Tokyos myndigheder at teste stikprøver i byens forretninger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time