Israel forbereder angreb på Iran

Premierminister Benjamin Netanyahu forsøger ifølge en anonym officer at få tilladelse til et angreb på Irans atom-anlæg

Premierminister Benjamin Netanyahu forsøger ifølge AP's kilder netop nu at få opbakning blandt sine ministre til at angribe Irans atom-anlæg. (Foto: AP)
Premierminister Benjamin Netanyahu forsøger ifølge AP's kilder netop nu at få opbakning blandt sine ministre til at angribe Irans atom-anlæg. (Foto: AP)

Et præcisionsangreb på Iran atom-anlæg er rykket nærmere.

Ifølge en anonym israelsk officer forsøger premierminister Benjamin Netanyahu at få opbakning til et militært angreb blandt sine ministre, skriver AP.

Det sker samtidig med, at Israel succesfuldt tester et missil, der angiveligt er i stand til at føre et atomsprænghoved til Iran.

Reelt eller raslen?
Om Benjamin Netanyahu reelt har i sinde at gå i krig med Iran eller bare rasler med sablen, er ifølge AP uklart. Israelske ledere har ofte talt om den militære løsning, men altid været klar over den storm af problemer, den ville udløse.

Ud over Irans forventelige modangreb har frygten for at skabe ragnarok i hele regionen afholdt de israelske ledere fra at angribe anlæggene. I hvert fald militært.

De fleste eksperter på området vurderer nemlig, at det sandsynligvis var et samarbejde mellem amerikanske og israelske efterretningstjenester, der med en computer-virus - Stuxnet-ormen - angreb de iranske atomanlæg tidligere i år.

Slet skjulte trusler
Senere på måneden skal det Internationale Atom Agentur mødes for at diskutere lige præcis Irans anlæg, der mistænkes for at forarbejde uran til masseødelæggelsesvåben.

Israelske ledere har udtalt, at de foretrækker en diplomatisk løsning, men de seneste dage har landets medier flydt over med meldinger om et forestående angreb, der bliver akkompagneret af slet skjulte trusler fra toppolitikere.

- Vi har alle muligheder på bordet, har udenrigsminister Avigdor Lieberman udtalt.

Iran lover gengældelse
Ifølge AP's anonyme kilde bliver den militære mulighed lige nu diskuteret på 'højeste niveau'. Lederne af militæret og efterretningstjenesten Mossad skulle angivelig være imod angrebet.

Irans militærchef, general Hasan Firouzabadi, har på forhånd lovet kontant gengældelse, hvis det skulle ske.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere