Annonce:
Annonce:

NATO efterforskes for krigsforbrydelser

Straffedomstol i erklæring til FN's Sikkerhedsråd: NATO efterforskes for påståede krigsforbrydelser begået i Libyen. Også oprørere og pro-Gaddafi-styrker undersøges

Politi og bevæbnede vagter gennemsøger ruinerne efter et NATO-bombardement i byen Majar nær Ziltan i Libyen. Bombardementet fandt sted den 10. august. Ifølge den daværende libyske regering omkom 85 civile ved bombardementet. Den Internationale Straffedomstol ICC meddelte torsdag, at man har indledt en efterforskning af påståede krigsforbrydelser, begået af NATO-styrker. (Foto: AP/Dario Lopez-Mills)
Politi og bevæbnede vagter gennemsøger ruinerne efter et NATO-bombardement i byen Majar nær Ziltan i Libyen. Bombardementet fandt sted den 10. august. Ifølge den daværende libyske regering omkom 85 civile ved bombardementet. Den Internationale Straffedomstol ICC meddelte torsdag, at man har indledt en efterforskning af påståede krigsforbrydelser, begået af NATO-styrker. (Foto: AP/Dario Lopez-Mills)
Annonce:
Følg Krig & katastrofer

Anklager ved den internationale straffedomstol Luis Moreno-Ocampo meddeler i en erklæring til FN's Sikkerhedsråd, at NATO efterforskes for krigsforbrydelser, der angiveligt er begået under krigen i Libyen.

- Lad mig konkludere, skriver anklager Luis Moreno-Ocampo i redegørelsen:

- Der er beskyldninger om forbrydelser begået af NATO-styrker, beskyldninger om forbrydelser begået af styrker tilknyttet oprørsrådet, herunder påstande om tilbageholdelse af civile, der var mistænkt for at være lejesoldater og påstande om drab på tilbageholdte, så vel som påstande om yderlige forbrydelser begået af pro-Gaddafi-styrker.

- Disse beskyldninger vil kontoret undersøge upartisk og uafhængigt.

LINK:ICC's erklæring til FN

Det forventes, at Straffedomstolen vil fremlægge en redegørelse for de påståede krigsforbrydelser til maj næste år.

Annonce:

Straffedomstolen har ikke oplyst hvilke krigsforbrydelser, NATO påståes at have begået. Men fokus retter sig især mod et bombardement i august, hvor landsbyen Majar nær Ziltan blev ramt af NATO-bomber. Dengang påstod Gaddafi-styret, at 85 civile var omkommet som følge af NATO's bombardement.

Gaddafi-styret inddrog Majar-bombardementet i sin propagandavirksomhed og inviterede internationale journalister på sightseeing i den bomberamte landsby. Samtidig viste statsligt tv billeder af forkullede lig af børn, der angiveligt blev dræbt i bombardementet.

Brugte angreb som propaganda

Antallet af dræbte er stærkt usikkert. Efter Gaddafi-styrets fald har beboere i landsbyen fortalt, at det reelle antal dræbte var 35 - men at Gaddafistyret i propaganda-øjemed forhøjede tallet.

NATO's talsmand oberst Roland Lavoie afviste i en email til nyhedsbureauet McClatchy, at man ville undersøge sagen.

Oberst Lavoie skrev i mailen til nyhedsbureauet, at NATO's vurdering var, at der var tale om et militært mål.

- NATO har ikke styrker på jorden i Libyen og har derfor ikke pålidelige metoder til at bekræfte påstande om civile tab, skrev obersten i mailen.

Annonce:

Bombeangrebet fandt sted mellem 23.33 om aftenen den 8. august og 2.30 om morgenen den 9. august.

Danske fly har fløjet flere missioner over området, men forsvaret har ikke udsendt mission updates om danske missioner på det tidspunkt.

LINK:Danske flys missioner nær Zlitan

NATO's mission i Libyen er netop afsluttet. Seks danske F-16 fly har deltaget i krigen. De seks fly er netop vendt hjem fra udstationeringen på Sigonella-basen i Sicilien.

Danske fly har smidt over 920 bomber mod mål i Libyen. Der er ingen oplysninger om ofre ved de danske bombardementer.

Det anslås, at mellem 2.000 og 30.000 har mistet livet i krigen i Libyen siden oprøret begyndte i februar i år.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: