Panik! Panik! Himlen ramler!

Det er i nat satellitten falder ned. Se risikoen for at blive ramt her - og følg liveopdatering af satellittens kredsløb

Et seks tons tungt skrummel af jernskrot hvirvler netop nu med tusindvis af kilometer i timen rundt om kloden.

Om få timer vil metalklumpen - som en gigantisk, dødbringende roulette-kugle - hamre ind i atmosfæren, splintres i brændende stumper og styrte mod jorden.

LINK:Se hvor satellitten er lige nu!

Den amerikanske rumfartsadministration NASA anslår, at 26 stumper - i alt et lille ton metalskrot - vil overleve faldet gennem atmosfæren og ramme jordoverfladen.

Ifølge de seneste beregninger vil satelliten - UARS hedder den - styrte i Stillehavet. Den oplysning skal tages med noget af et gran salt, for usikkerheden er enorm.

NASA anslår, at satelliten vil bevæge sig ind i jordens atmosfære og derefter styrte brændende ned den 24 september klokken 00:58 UTC, dvs klokken 02:58 i nat, dansk tid.

LINK:Se tidspunkt for satelittens styrt her

Det er først nu, NASA med nogen præcision - og dén præcision vender vi tilbage til - kan forudsige, hvor UARS rammer.

Den store usikkerhed har udløst en del mediespekulation om, hvor den tonstunge dynge brændende metalskrot kunne tænkes at ramme.

Politiken har fx skrevet, at der er risiko for at UARS rammer Jylland - og at 'Danmark har ingen planer for satellitstyrt'.

Rigspolitiet har i en pressemeddelelse meddelt, at hvis satellitten rammer Danmark skal man lade stumperne ligge, da de kan 'være forurenet med giftigt raketbrændstof'.

Isbjørne og pingviner går fri

NASA har udsendt varsler om det bælte, hvor satellitten kan tænkes at ramme - og bæltet omfatter også Danmark.

Men lad os kigge lidt på tallene.

NASA's varsel om nedslagstidspunkt er angivet med plus minus syv timer - dvs at nedslagstidspunktet er angivet med en margen på ialt 14 timer.

UARS passerer Danmark op til flere gange i løbet af disse timer. Senest passerer satellitten Danmark ca. 45 minutter før det angivne nedfaldstidspunkt, dvs klokken lidt over to i nat.

Satellitten passer også stort set resten af kloden og det 'bælte', der er angivet dækker fra 57 nordlig til 57 sydlig breddegrad.

Det betyder, at de eneste der med sikkerhed ikke bliver ramt af satellitstumperne er isbjørne og kejserpingviner.

Spektakulært syn

Alle andre er i fare. Men vel at mærke ikke overhængende fare.

NASA har beregnet, at chancen for at et menneske bliver ramt er en til 3.200. Vi er syv milliarder mennesker på jorden, så chancen for, at det netop er dig, der bliver ramt er en til 22.400.000.000.000.

Til sammenligning er risikoen for at blive ramt af et lyn en til ca 576.000. Risikoen for at dø af det er en til 2.320.000. Risikoen for at dø i et flystyrt er en til 4.000.000 og chancen for at vinde i Lotto er en til 8.347.680.

Det mest interessante tal er faktisk dette: Chancen for at se satellitten brænde op i atmosfæren er en til 200. Det bliver et spektakulært syn og det sker altså ved to-tre tiden i nat. Plus minus syv timer. Et eller andet sted i verden.