Kurt Westergaard forlader Norge på grund af attentatfrygt

Dansk tegner skulle have deltaget i arrangement i Litteraturhuset i Oslo. Mødet er aflyst og Westergaard rejst hjem til Danmark

Den norske avis Dagbladet skriver, at den norske sikkerhedstjeneste PST bad Kurt Westergaard om at forlade Norge med det samme.

Sikkerhedstjenesten - der svarer til den danske efterretningstjeneste PET - skulle have modtaget forlydender om, at et attentat var under opsejling, skriver Dagbladet.

Kurt Westergaard er under døgnovervågning af PET.

- Jeg kan bekræfte at Kurt Westergaard har været i Norge og at han rejste tilbage til Danmark i går, siger Trond Hugubakken, der er kommunikationschef i sikkerhedstjenesten PST til Dagbladet.

- Westergaard lever med konstante mordtrusler. Derudover har jeg ingen kommentarer, siger Trond Hugubakken.

Kurt Westergaard var i Norge for at præsentere en bog og cd, som han har illustreret for den norske visesanger og forfatter Geir Lystrup.

Men natten til tirsdag fik forlaget pludselig at vide fra politiet i Oslo, at Kurt Westergaard var blevet syg og derfor var rejst hjem til Danmark.

Visesangeren Geirr Lystrup talte i telefon med Kurt Westergaard mandag aften.

- Jeg fik et opkald fra Westergaard sent mandag aften hvor han fortalte, at han havde fået hjerteproblemer. Det kom som et lyn fra en klar himmel for mig. Det er et chok og jeg er selvfølgelig bange for, at der skal ske noget med ham, siger Geir Lystrup til det norske nyhedsbureau NTB.

Kurt Westergaards besøg i Norge har været omgærdet af omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Fredag ankom Westergaard i følge med sin hustru og flere sikkerhedsvagter.

Opdateres...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere