Olie er den sorte død for Afrikas fattige

Ulykken i Kenyas hovedstad, Nairobi, mandag, hvor mindst 120 mennesker blev dræbt, da en lækkende olieledning brød i brand, er ikke den første af sin art i Afrika

Lækager fra olieledninger eller ulykker med tankvogne med olie tiltrækker i Afrika store menneskemængder, der forsøger at samle olien op for at bruge den eller sælge den. Men ofte går det galt. Neden for er nogle af de største olieulykker i Afrika.

* 14. februar 1998, Cameroun: Over 220 mennesker bliver dræbt, da to togvogne med olie eksploderer på en fyldt togstation i Yaounde.

* 17. oktober, 1998, Nigeria: Over 1000 mennesker bliver dræbt i byen Jesse, da en olieledning eksploderer, mens folk forsøger at stjæle brændsel.

* 10. juli, 2000, Nigeria: Næsten 300 mennesker bliver dræbt i byen Warri ved en brand i en olieledning, mens folk forsøger at stjæle olie.

* 19. juni, 2003, Nigeria: 125 mennesker bliver dræbt ved en eksplosion i en olierørledning i landsbyen Ovim, mens folk forsøger at stjæle brændsel.

* 12. maj. 2006, Nigeria: Mindst 150 mennesker bliver dræbt ved en brand i en olieledning på en strand nær Lagos.

* 26. december, 2006, Nigeria: Mindst 284 mennesker bliver dræbt ved en eksplosion i en olieledning, hvor folk forsøger at stjæle olie.

* 31. januar, 2009, Kenya: 122 mennesker bliver dræbt, da en togvogn med olie eksploderer ved Molo 150 kilometer nordvest for Nairobi, hvor folk forsøger at samle olie.

2. juli, 2010, Den Demokratiske Republik Congo: Over 270 mennesker bliver dræbt, da en olietankbil eksploderer i byen Sange.

* 12. september, 2011, Kenya: Mindst 120 mennesker bliver brændt ihjel, da en olierørledning bryder i brand i et slumkvarter i Nairobi, hvor folk forsøger at samle olie.