Skyderi på norsk ungdomspartis sommerlejr

Politiet har pågrebet skudmanden, der ifølge øjenvidner har skudt vildt omkring sig på politisk sommerlejr i Norge. Ubekræftede meldinger taler om fem til ti dræbte

Skudmanden er pågrebet.

Den konstituerede politichef i Nordre Buskerud politidistrikt, Bjørn Erik Sem-Jackobsen, oplyser til NRK, at de har anholdt en mand på øen Utøya.

Vidner siger til NRK, at mellem fem og ti er blevet dræbt. Det er dog endnu ikke bekræftet.

De fortæller, at der både er blevet brugt haglgevær, håndvåben og automatvåben.

Ifølge NRK's reporter på stedet er den anholdte en høj nordisk udseende, blond mand.

Politiet har kontrol over situationen og er ved at evakuere de mange hundrede unge mennesker fra arbejderpartiets ungdomsparti, der var samlet til sommerlejr på øen nør Oslo.

- Vedkommende legitimerede sig som politimand, da han skulle fragtes til øen. Han oplyste, at det drejede sig om et rutinecheck i forbindelse med terrorangrebet i Oslo, fortæller et øjenvidne til VG.no.

- Pludselig hørte vi en masse skyderi. Folk løb og gemte sig. Vi har fået besked på at komme væk fra øen.

Der blev ifølge politiet skudt frem til lidt i syv.

Bjørn Jarle Røberg-Larsen fra moderpartiet var ikke på øen, men har haft telefonisk kontakt med flere af de unge på øen.

- Der er unge, der er svømmet væk i panik, og der er langt til fastlandet fra Utøya. Andre har gemt sig, siger han til VG.no og fortæller, at de unge afbrød telefonforbindelsen af frygt for at blive fundet af skudmanden.

Opdateres...

Følg Ekstra Bladet på Facebook HER

<script type="text/javascript"> new TWTR.Widget({ version: 2, type: 'search', search: 'Utøya', interval: 6000, title: 'Twitteropdateringer:', subject: 'LIVE: Det skriver folk på Twitter om om situationen', width: 500, height: 700, theme: { shell: { background: '#8ec1da', color: '#ffffff' }, tweets: { background: '#ffffff', color: '#444444', links: '#1985b5' } }, features: { scrollbar: false, loop: true, live: true, hashtags: true, timestamp: true, avatars: true, toptweets: true, behavior: 'default' } }).render().start();