En humanitær katastrofe truer de afrikanske lande Djibouti, Etiopien, Kenya, Somalia og Uganda.
Området er ramt af den værste tørke i 60 år, og der er udbrudt hungersnød blandt de 10 millioner mennesker, som er berørt af tørken.
- Tørken er efter vores opfattelse den værste i 60 år. I adskillige regioner er der tale om hungersnød, siger Elisabeth Byrs, talskvinde for FN, til nyhedsbureauet AFP.