Libyens oprørere: Vesten svigter løfter

Oprørsregeringen i Libyen mangler penge og er ved at løbe tør for alt trods løfter om vestlig hjælp

Den ansvarlige for olie i Libyens oprørsbevægelse siger, at Vesten har svigtet løfter om akut finansiel hjælp, hvilket betyder, at oprørerne nu står fuldstændig uden kontanter efter flere måneders krig.

Læs også:Gaddafi skriger: Vi besejrer NATO

I et sjældent interview siger olie- og finansministeren i oprørsbevægelsen, Ali Tarhouni, at al produktion af råolie er indstillet på grund af skader forårsaget under krigen.

- Vi har ingen kontanter. Vi er ved at løbe tør for alt. Det er en total fiasko. Enten har de vestlige lande ikke forstået situationen, eller også er de ligeglade, sige han til Reuters.

- Vi producerer ingen olie på grund af ødelæggelserne. Jeg venter ikke, at produktionen kan genoptages foreløbig. Raffinaderierne har ingen råolie, så de er ikke i gang, understreger han i interviewet, som fandt sted lørdag i byen Benghazi.

Til et spørgsmål om, hvordan oprørsbevægelsen vil overleve, svarer han:

- Folk døde for denne revolution, og de dør stadig. Vi vil finde en måde, og jeg kan kun sige, at en ting er sikker: Vi vil aldrig give op.

Læs også:Dansk minerydder: Libyere er i lykkerus

Ifølge Tarhouni fører oprørsregeringen forhandlinger med udenlandske selskaber om et fremtidigt samarbejde - blandt andet det tyske Wintershall og det franske Total.

- Vi har ingen fjender, når det gælder handel. Men vi behøver hjælp. Den eneste fjende, jeg har, er Gaddafi og hans mordere og bøller, siger Tarhouni.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere