Syriske soldater stormer grænseby

En lille by ved grænsen til Tyrkiet er blevet stormet af syriske soldater. 70 mennesker er anholdt

Syriske soldater og bevæbnede mænd, der er loyale over for Syriens præsident, Bashar al-Assad, har stormet en by ved grænsen til Tyrkiet.

Huse er brændt ned, og 70 mennesker er anholdt, siger vidner.

- De kom til Bdama kl. 07.00. Jeg talte ni kampvogne, 10 pansrede mandskabsvogne, 20 jeeps og 10 busser. Jeg så Shabbiha (de bevæbnede mænd, red.) sætte ild til to huse, siger Saria Hammouda, der er advokat i den lille by Bdama.

Byen ligger to kilometer fra grænsen til Tyrkiet nær Jisr al-Shughour, hvorfra tusinder af mennesker er flygtet til Tyrkiet efter den syriske hærs angreb på byen. Jisr al-Shughour har været ramme om omfattende demonstrationer mod Assad-familiens 41 år lange styre i landet.

Det skønnes, at 10.000 syrere nu er flygtet til Tyrkiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere