Et af de Nato-ledede bombeangreb i Libyen har kostet 12 buspassagerer livet, rapporterer statsligt libysk tv.
Bomben ramte angiveligt en bus i udkanten af byen Kikla, der ligger 150 kilometer sydvest for Tripoli.
Tv-stationen oplyste ikke umiddelbart flere detaljer om angrebet, og det var heller ikke muligt at få en kommentar fra Nato.
Tidligere på dagen tvang oprørsstyrker Muammar Gaddafis styrker ud af Kikla, som nu er under oprørernes kontrol.