Lesbisk syrer var mand fra USA - i Skotland

Den ofte citerede syriske blogger 'Gay Girl in Damascus" er en amerikansk studerende, der bor i Skotland

Den meget omtalte og ofte citerede syriske blogger 'Gay Girl in Damascus', der har skrevet om livet som en lesbisk regeringskritiker ved navn 'Amina Abdullah', er en amerikanske mandlig studerende ved et universitet i Skotland.

Tom MacMaster erkender på sin blog søndag, at det er ham, der har skrevet alle oplysninger på 'Gay Girl in Damaskus'. Det skriver den amerikanske avis The Washington Post.

- Selv om alle fortællinger er noget, jeg har digtet, så er de faktuelle oplysninger rigtige og ikke misvisende, skriver den 40-årige Tom MacMaster, der siger, at han er interesseret i udviklingen i Syrien.

Fik stor opmærksomhed
'Amina Abdullah' har i nogen tid skrevet om de mange demonstrationer mod Syriens præsident Bashar al-Assad og om styrets forsøg på at sætte stop for protesterne, og hendes oplysninger har fået stor international opmærksomhed.

For en uge siden 'forsvandt' Amina Abdullah pludselig, da hun ifølge en anden blog, der skulle være skrevet af hendes kusine, blev anholdt og ført bort af tre bevæbnede mænd.

Anholdelsen førte til store sympatitilkendegivelser og en side med titlen 'Free Amina Abdullah' fik hurtigt 15.000 deltagere på Facebook.

Vrede mod 'Amina'
Afsløringen af Tom MacMaster medførte omgående vrede udfald mod ham på en række sociale netværk på internettet. Mange anklager ham for at være en løgner og for at have skadet de prodemokratiske demonstranters sag i Syrien.

- Dette gør mig rasende, skriver en kommentar på Facebook, mens en anden skriver, at situationen i Syrien er for alvorlig til den slags fusk.

- Hvis jeg bliver bortført af min regering i morgen vil ingen bryde sig om det. Man vil jo tro, at jeg bare er en Amina. Hvilken tåbe, skriver en tredje.

Selv mener MacMaster ikke, at han har skadet nogen. Han mener, at han har skabt debat om et vigtigt emne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere