Syrien indleder operation i omringet by

Kampvogne og soldater står opmarcheret ved den urolige by Jisr al-Shughur, og en militær operation er i gang

Syriens hær indledte fredag morgen en operation mod "bevæbnede bander i byen Jisr al-Shughur, hvor 120 politifolk og soldater ifølge myndighederne blev dræbt i sidste uge.

Det oplyser syrisk stats-tv.

Operationen blev sat i gang, efter kampvogne og soldater torsdag blev opmarcheret i udkanten af byen.

Det har fået hundredvis af byens borgere til at flygte hen over den nærliggende grænse til Tyrkiet.

Jisr al-Shughur er omringet på et tidspunkt, hvor præsident Bashar al-Assad er kommet under et stigende pres fra det internationale samfund. Det er blandt beskyldninger om massakrer på demonstranter og menneskerettighedsaktivister.

Beboere i byen har benægtet regeringens oplysninger om, at 120 politifolk og soldater er dræbt i byen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere