Tusinder på flugt fra skovbrand

2500 brandfolk bekæmper kæmpe skovbrand i Arizona

En enorm skovbrand har tvunget tusinder af indbyggere til at forlade deres hjem i den østlige del af amerikanske delstat Arizona.

Det er 12. dag, at skovbranden, som er den næststørste i delstatens historie, raser med uformindsket styrke.

2500 brandmænd fra hele USA har kæmpet for at få bugt med flammerne, der har fortæret omkring 1570 kvadratkilometer skovområde.

- Det er en stor brand. Det bliver svært, og vi kommer til at være her i et stykke tid, siger talsmand for beredskabsindsatsen Jim Whittington til Associate Press.

Myndighederne mener, at branden blev startet af campister, som ikke fulgte reglementet i det knastørre område.

Foreløbig er ingen mennesker kommet til skade ved branden, der har forvandlet snesevis af huse til aske. Myndighederne har det seneste døgn evakueret tre byer i området.

Det drejer sig om småbyerne Greer, Eagar og Springerville, der alle ligger nær grænsen til nabostaten New Mexico.

Wallow han blive den næste by, hvor indbyggerne må forlade deres hjem.

Arizonas guvernør Jan Brewer har erklæret delstaten i undtagelsestilstand.

1 af 2 
2 af 2 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere