13-årig torteret og dræbt af syrisk politi

Hamza al-Khatib, 13, er blevet martyr i kampen mod Syriens præsident Bashar al-Assad

Hamza al-Khatib, 13, blev torteret, lemlæstet og dræbt, mens han var anholdt af syrisk politi. (Foto: AP)
Hamza al-Khatib, 13, blev torteret, lemlæstet og dræbt, mens han var anholdt af syrisk politi. (Foto: AP)

Den 13-årige Hamza al-Khatib, som blev tortureret og dræbt i de syriske sikkerhedsstyrkers varetægt, er blevet symbolet på den fortsatte opstand i Syrien, som torsdag kostede yderligere 13 mennesker livet.

Hamza al-Khatibs lemlæstede lig blev i sidste uge udleveret til hans familie, efter at han var blevet anholdt i forbindelse med demonstrationer i Daraa. Liget er blevet undersøgt af lokale læger, der har fundet tegn på, at han blev udsat for tortur, inden han blev dræbt med et skud i hovedet.

FN har krævet drabet på Hamza al-Khatib undersøgt – et skidt, som den syriske regering er gået med til i et forsøg på at dæmpe demonstranternes vrede. Det er dog endnu ikke lykkedes, og i dag var der nye sammenstød med demonstranter og militæret i flere syriske byer.

Soldater støttet af kampvogne har holdt Rastan i det centrale Syrien under belejring siden søndag. 13 civile blev ramt af skud fra soldater og snigskytter, der stormede flere områder af byen. I tirsdags kostede et granatangreb på byen 41 mennesker livet, siger øjenvidner til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge menneskerettighedsorganisationer er mindst 1113 mennesker blevet dræbt, siden protesterne mod præsident Bashar al-Assad brød ud den 18. marts.

1 af 2 Den 13-årige dreng er blevet symbolet på kampen mod den syriske præsident Bashar al-Assad. (Foto: AP)
2 af 2 Hamza al-Khatib, 13, blev torteret, lemlæstet og dræbt, mens han var anholdt af syrisk politi. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere