Sindssygt vejr: Tornado på vildspor

Fire omkom, da tornadoer ramte det nordøstlige USA

Springfield i den amerikanske delstat Massachusetts blev ramt af to tornadoer, som ødelagde flere hundrede huse. (Foto: AP)
Springfield i den amerikanske delstat Massachusetts blev ramt af to tornadoer, som ødelagde flere hundrede huse. (Foto: AP)

To kraftige tornadoer spredte død og ødelæggelse, da de onsdag aften lokal tid ramte byen Springfield og omkringliggende forstæder i den amerikanske delstat Massachusetts.

Mindst fire personer meldes dræbt og 20 kvæstet, mens flere hundrede huse blev mere eller mindre ødelagt af skypumperne, som er noget af et særsyn på de breddegrader.

En personer mistede livet i Springfield, to i den nærliggende Westfield og en person omkom i Brimfield, bekræfter guvernør Deval Patrick over for amerikanske medier.

Et videoklip på tv-stationen WWLP viser, hvordan tornadoen pløjer ind i Springfield, der har 155.000 indbyggere, og slår træer, biler og elmaster omkuld.

- Jeg kiggede ud af vinduet og kunne se en massiv sky af vragrester bevæge sig rundt i en cirkel. Alle folk løb mod kælderen, siger Thomas Walsh, der er ansat på byens rådhus.

Den nationale vejrtjeneste havde tidligere på dagen udsendt tornadovarsel for en række delstater i den nordøstlige del af landet, herunder Massachusetts, New York og New Jersey.

USA oplever netop nu sin værste tornadosæson sinde 1950. Foreløbig har over 500 mennesker mistet livet til tornadoer, som typisk er aktive i den amerikanske midtvest. Præsident Obama besøgte forleden Joplin i Missouri, hvor over 200 mennesker omkom, da en tornado ramte byen.

1 af 4 (Foto: AP)
2 af 4 (Foto: AP)
3 af 4 (Foto: AP)
4 af 4 Springfield i den amerikanske delstat Massachusetts blev ramt af to tornadoer, som ødelagde flere hundrede huse. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere