Rapport: Japan undervurderede tsunamifare

Japan er ikke tilstrækkeligt forberedt på de naturlige farer, der truer landets atomkraftværker, viser rapport

Japan undervurderede den fare, som tsunamier udgjorde for landets atomkraftværker, skriver Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) i en rapport.

Rapporten er udarbejdet af en gruppe eksperter, som for nylig var i Japan for at vurdere atomkrisen efter jordskælvet og tsunamien i marts.

- Tsunamitruslen var flere steder undervurderet, fremgår det af rapporten.

Blandt andet var den 5,7 meter høje mur, som skulle beskytte Fukushima Daiichi-kraftværket, alt for lav.

Da den 14 meter høje tsunami ramte om morgenen 11. marts, blev reaktorens kølesystem derfor ødelagt.

- De, som bygger og driver atomkraftværker, må tage højde for alle naturlige farer og bør med jævne mellemrum opdatere vurderingerne og metoden til at vurdere farerne, lyder det i rapporten.

De 18 eksperter roser dog Japan for en eksemplarisk reaktion, da katastrofen ved Fukushima-værket var et faktum.

Konklusionerne i rapporten bliver overleveret til den japanske regering onsdag, og den fulde rapport bliver præsenteret på en ministerkonference om atomsikkerhed i Wien i slutningen af juni.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere